Fræer Purker øst for Skørping
4. juni 2023 kl. 09.30
Mødested: Skørping Jagtforenings hytte. Indkørsel fra Gerdingvej 2 km øst for torvet i Skørping. Se kort.
Bestyrelsen vil være erstattet af et flag ved indkørslen fra Gerdingvej.
Vi kommer til Estrup Dam. Den 6.6 ha store brunvandede sø er en af Rold Skov områdets største søer.
Der har tidligere været en større tørvegravning på stedet.
Her på kanten af søen er der tid til at dvæle lidt ved moser og tørvegravningen i vort land.
Tørvegravningen i vore moser har givet fantastiske fund fra vort lands oldtid. Også i vort nærområde.
I en lille mose på Fræer Nordmark fandtes i 1869 eksempelvis 5 guldringe med en samlet vægt på knap 2 kilo. I 1946 fandtes figuren Freja i en mose i Rebild Skovhuse.
Tørvegravning har typisk været hårdt arbejde. Børn og kvinder har normalt været involveret i arbejdet med at vende tørvene og efterfølgende stakke tørvene (tørveskruer).
Efter at have fået fortællingen om nogle af de fantastiske fund og det hårde arbejde med tørvene
går turen videre til Fræer Purker.
En lille overraskelse venter ved turens afslutning