2016 Overgaard Gods

Egentlig var det meningen, at efterårets første tur skulle have gået rundt om Madum Sø, men som følge af fortsatte problemer med at få tilladelse fra Lindenborg, blev turen den 11. september forlagt til Overgaard Gods syd for Mariager Fjord, hvorfor indbydelsen kom til at lyde således:

Desværre har det været nødvendigt at forlægge turen søndag den 11. september, men i stedet for besøg i Lindenborgs skove, tager vi nu til godset Overgaards skove syd for Hadsund ved Udbyneder. Vi skal mødes ved Overgaards parkeringsplads klokken 10.15. Herfra går vi gennem noget af den prægtigste skov, man kan tænke sig. Meget af den er blandingsskov af løvtræer, der er ganske urørt. Skoven står langs en imponerende og stejl strandvold, der sine steder er højere end Rundetårn. Nedenfor er landskabet hævet havbund og ganske fladt. Qvistorff og Marthin Nygaard vil givetvis fortælle om både skoven, om det smukke gods og nogle af dets ejere, om Godsets nuværende virke og de store inddæmmede arealer. På turen slår vi lige et smut ud til diget, hvor vi kigger over mod Als Odde på den anden side af Mariager Fjord.

Sikken en tur, sikken et vejr og sikken en oplevelse for turens 62 deltagere, som mødte op på Overgårds parkeringsplads den 11. september. Marthin byder velkommen og siger bl.a.: Så er vi på Overgård Gods langt uden for vores normale område. Her på Overgård er der en helt særlig historie. Vi kommer kun ud på en lille bitte del af det samlede areal. Godset er meget, meget stort. Vi tager så den del, som Rold Skovs Venner står for, nemlig skov, men vi skal også ned på digerne. Vi går kun hen til porten. Beboerne vil gerne have deres privatliv i fred, og det respekterer vi, slutter Marthin sin velkomst.

Henne ved indgangen fortæller Helge så om godsets historie. Overgård er bygget af adels-manden Jørgen Lykke, der havde rejst rundt i Europa og gjort det godt økonomisk, hvorefter han kom hjem og begyndte at købe op her på egnen. I 1545 byggede han Overgård. Det tog kun to år at bygge. Man havde jo god erfaring med at bygge efter Grevens Fejde. Det tog f.eks. også kun to år at bygge Nørlund i Rold Skov. Helge nævner, at der er en vindeltrappe inde i tårnet, som snor sig mod venstre. Der er faktisk ingen, der ved hvorfor den gør det, men der er nogen, der er kommet med den hypotese, at det ville være lettere for Jørgen Lykke at forsvare sig, hvis der kom en fjende og ville angribe ham.
Jørgen Lykke døde i 1583, men slægten sad fortsat på godset indtil 1661, hvorefter Friedrich von Arenstorff overtog det. Dennes slægt sad her helt frem til 1910, altså i en periode på ikke mindre end næsten 250 år. I 1938 købte Flemming Juncker Overgård og lagde udbetalingen kontant. Flemming Juncker blev landskendt på flere måder. Han var oprindeligt uddannet som forstkandidat på Nørlund. Han udnyttede rester af bøgetræ til parketgulve. Under krigen var han en af de førende modstandsfolk, som bl.a. samarbejdede med familien i Hvidsten. Her på Overgård indvandt han store områder fra fjord og hav på knap 1.000 ha. Flemming Juncker ejede Overgård frem til 1981.
Jeg mødte Flemming Juncker første gang i forbindelse med Jens Hvass`s og Fru Gittens sølvbryllup. Næste gang var da jeg skulle skrive en bog om gæstgiveriets historie i Danmark, og skulle have nogle oplysninger af Flemming Juncker, som befandt sig ovre på den anden side af fjorden. (Han havde på et tidspunkt været medejer af Lounkærskoven, og kom efter købet af Overgård stadig på besøg hos sin gode ven af Carl Mar. Møller i Lounkær, red.). Flemming Juncker åbnede døren og sagde på rigtig skovridermaner. Hvem er De og hvad vil De? husker Helge og slutter sine fortællinger om Overgård og nogle af godsets ejere.
Da der står adgang forbudt flere steder og vi har tilladelse til at færdes på godsets jorder, går vi alligevel ind gennem porten, men drejer straks efter til højre hen mod kanten af skoven. Vi passerer et stort areal, der netop er tilplantet med Amerikansk Tsuga. Herefter går turen mod nordøst og snart passerer vi et rigtig fint og idyllisk lille hus med kobberinddækning øverst oppe på stråtaget. Jeg har en formodning om, at det kan være en lille jagthytte, siger Marthin. Der står nogle glas i vinduerne som det eneste nips. Hvis der havde været en kvinde ind over, så ville det være noget andet nips. Måske blomster, mente nogle.

Efter en tid stopper Helge op og siger. For mig er dette en helt særlig tur. For første gang i 28 år på tur nummer 220 eller mere, går jeg ikke foran. Jeg er lykkeligvis blevet degraderet. Det er jeg glad for, fordi Marthin går foran. Jeg tror, at generationsskiftet er sat på plads. Vi har fået en meget vidende formand. ”Vi kunne have gjort det for mange år siden, men jeg syntes åbenbart ikke, at du var så god”, siger Helge til den tidligere formand. ”Jeg kunne bare ikke få mig til at vippe dig af pinden”, svarer denne.
Vi har virkelig været heldige i alle de mange år, at have en formand og bestyrelse, som har været fremragende, fortsætter Helge. Marthin kom med en fremragende idé – at tage på Overgård i stedet for til Madum Sø. Marthin og jeg kørte herud for at se hvor vi skulle gå. Vi blev meget imponeret, da vi så den skov. Her er smukt, men I skulle bare vide, hvad I har i vente. Det er så flot en skov. Jeg anede det ikke. Jeg har da været hernede, men man ser ikke umiddelbart skoven her, fordi den ligger gemt bag ved godset, slutter Helge.
Lidt længere fremme stopper vi atter op ved et område med en art cypresser. Både levende og en stor stabel med fældede stammer. Man har gjort forsøg med disse oppe i Langdalen ved Tranum, siger Marthin. De har kun nogle små tynde grene hele vejen op. Man vil gerne have noget træ, der er knastfrit eller med meget små knaster. Men der kommer ikke vedmasse nok, for væksten er ikke stor nok. Det er et vestamerikansk kysttræ. Mht. den store stabel med fældede stammer, siger han. Dette ligner noget, man bare fliser op. Der er faktisk flere penge i flis i dag, end der er i at tage fine bøgetræer ud til møbler. Med de maskiner, man har til at rydde et område, så vil selv stubben og rødderne være penge værd. Et areal vil således være ryddet på samme måde, som når man pløjer og sår efter en høst. Til slut omtaler Marthin et andet amerikansk træ, sequoia eller redwood. I USA er der, bortset de store træer med navne, nu ryddet så mange, at der kun er 3 % tilbage. Det er tankevækkende, siger han.
Den fortsatte tur går herefter ud til engen ved det nordøstlige skovbryn. Her går vi til venstre og fortsætter så mod vest langs den oprindelige stenalderkyst. Ved et vandhul stopper Helge op for at fortælle. Jeg vil gerne komme med et indlæg om noget så kedeligt som andemad, siger han. For at vi kan vågne op i morgen, så skal vi have ilt, og hvor kommer ilten fra? Fra træerne byder nogle ind. Selvfølgelig kommer der ilt fra træerne, men langt det meste af det kommer ikke fra træerne. Langt det meste kommer fra algerne i havet. 2/3 af alt ilt kommer
fra havet. Algerne kan klare det og andemad kan klare at lave fotosyntese. Menneskene kan ikke klare det. Det synes jeg er så herligt. Der er sådan noget psykisk når vi går og kigger og siger, æv andemad, der kan noget, som vi mennesker ikke kan klare. Det synes jeg er herligt, slutter Helge.
Vi fortsætter mod vest langs Langkær Bakke frem til en trappe, der fører direkte op til godsets bygninger. Hvis vi kigger her, så er det nogle fantastisk høje asketræer, siger Marthin. Yggdrasil, livets træ, søjlen der holder jorden oppe og himmelhvælvets søjle, som vikingerne troede det var, føjer han til. Det er det 3. vigtigste træ rent forstmæssigt i Danmark. Man planter det ikke bevidst på samme måde, som man planter nåletræer og bøg. Men der bliver faktisk fældet over 40.000 m3 asketræ om året. I dag bruger man ask til gulve mere end nogensinde før pga. den lyse farve. Førhen var ask det aller, allervigtigste træ. Der var forordninger om, at hvis man fældede ask på anden mands grund, så var man hjemfalden til straf. Man har brugt asken pga. dens smidighed til alle former for håndtag til værktøj. Man har også brugt den til buer. Det var også et af de biprodukter, man brugte nede på Junckers savværk i Køge. Når man havde brugt den bedste del af stammen til andre formål, lavede man stave til parketgulve af resterne. Men det er en usædvanlig bevoksning med så høje asketræer her. Asken har desværre fået samme sygdom, som elmetræerne fik for nogle år siden. Denne hedder så asketoptørrer. I løbet af ganske få år vil asken gå ud i næsten hele Danmark. Det her kunne måske være et af de steder, hvor de kunne få lov at stå og klare sig.

Denne her trappe går direkte op til buen på Overgård gods, fortsætter Marthin. Det kommer sig af, at man på Overgård havde en barokhave med en stram symmetri med bede og planter, der var klippet fuldstændigt ens alle sammen. Så på den måde trækker man den vilde natur op i haven.
Flemming Juncker havde en god ven, der boede ovre på den anden side af fjorden ved Havnø. Der var sådan et mas og lang vej udenom for af komme derover, og da sejlrenden hernede kun er cirka 30-40 m bred kan man vade på hver sin side af den i vand til knæene. Han løb så her ned kun i badebukser og havde sit tøj med i en pose. Så han tog den vej over i stedet for at køre udenom, slutter Marthin mens han samtidigt foreslår, at trappen vist må være et godt sted at sidde for at holde frokost. Så det gør vi.
Efter frokost går turen nu samme vej tilbage til den vej, der går ned i engen, hvor Marthin så genoptager sine fortællinger. Ud over Jørgen Lykke har man på Overgård gods haft en lang række ejere hele vejen op. Vi havde en kort overgang, hvor det var maskinhandler Jens Lübeck i Hadsund, der havde det. Han overtog konkursboet efter Juncker og siden var det så Brask Thomsen, en ejendomshandler fra København.
Ud over at man har tjent penge ved landbrugsdrift, så har man også haft mere skov, men efterhånden som skovene blev forhuggede fandt man ud af, at her var masser af skrivekridt. Det har man kunnet udskibe til landbruget. Man udskibede landbrugskalk fra mange af de store gårde i Mariager Fjord. Det kunne man gøre, fordi man på sydsiden af inderfjorden har dybt vand helt ind til kysten, så man kunne gå helt ind med skibene. Her ved udløbet er der så fladvandet, at man bare kunne køre det ud med hestevogn. Lige her oppe har man fundet tre store kalkbrændeovne.
Så vil jeg fortælle lidt om hvordan fjorden er dannet, fortsætter Marthin. Vi har jo i dag den opfattelse, at vandet kommer østfra og går ind i fjorden. Det er også rigtigt, men fjorden er dannet indefra og ud. Det er den dybeste fjord i Danmark. Vi skal helt ned omkring Bornholm for at finde vanddybder, der er 35 meter og derover. Det har vi herinde i fjorden inde omkring Mariager.
Det er jo sådan, at der oven over os har været en isklump, sådan cirka 1½ km. tyk, hele vejen op til Norge og over til Sverige. For 18.000 år siden, da stoppede fremdriften af isen, og for 6-7.000 år siden, da smeltede det sidste. Store mængder af vand, der smeltede fra toppen 1½ km oppe løb ned som et vandfald, og det har simpelthen udhulet og lavet fjorden ligesom andre østjyske fjorde. Dog ikke Limfjorden. Det er simpelthen vandet, der har udgravet fra vest mod øst efterhånden som isen smeltede mod øst. Hvorfor er den så ikke dyb herude? Nej, det er fordi havstrømmene trækker sandet med ind i fjorden igen. Fjorden er lige så stille ved at blive fyldt op fra øst mod vest med sand, og det sker endda ret hurtigt med cirka 1-1½ cm om året. Man kan sige, at det er ikke ret meget, men om sådan en 1.000 års tid, så er der kun halvdelen af fjorden tilbage. Så bliver den til en sø. I grove træk er det historien om dannelsen af fjorden her.
Når det så er sagt, så siger man, at alle de inddæmmede arealer herude drejer sig om cirka
halvdelen af godset, hvilket i alt er noget med 4,5 til 5.000 ha. Man har regnet ud, at disse inddæmninger kun bremser afstrømningen fra fjorden med cirka 3 %, så det har ingen betydning. Det, der er sket er, at erosionen af de norske og svenske fjelde bevirker, at Kattegat er et meget lavvandet hav. Vi skal næsten 2 km ud før vi får vanddybder på 2 meter. Det gør, at tidevandet heroppe kun er på 45 cm, og så har vi et nordjysk vadehav. Det er samme type af fugle- og dyreliv. Det skal vi ud at se nu.

Som nævnt i indledningen slår vi lige et smut ud til diget og nyder udsigten ud over fjorden og videre over til kysten ved Helberskov og Als Odde. Som et ekstra kuriosum ser vi turbåden Svanen glide forbi på vej ind i fjorden, hvorefter det er blevet tiden for at vende næsen tilbage til udgangspunktet. Denne går i første omgang gennem den aller-østligste del af skoven og herefter langs skovbrynet mod sydvest før vi tilslut drejer hen til godsets parkeringsplads. En fantastisk og meget anderledes tur var til ende. Overgård har til alle tider haft ikke så lidt af historiens vingesus over sig. Spændende at være der selv.