2016 Hesselholt Skov

I dag går turen til en spændende del af Rold Skov til Rold Vesterskov, der ejes af Lindenborg Gods A/S. Skoven er meget kuperet, og snart kommer vi til de smukke Brokbjerge, inden vi går videre til det fredede ”Enebærstykket”. Her skal vi høre sagnhistorier om enebærtræet, for overskriften for årets ture er ”sagn, tro og overtro”. Så går vi langs Teglsø, og vi kommer forbi stedet, hvor greven havde sit jagtslot. Nu går det nedad til Lindenborg Å og Grødebæk, inden vi går tilbage til bilerne. Der er store chancer for at se kronvildt på denne tur.
Disse var ordene, men sådan kom det bare ikke til at foregå på turen den 10. april, idet Rold Skovs Venner ikke havde opnået den fornødne tilladelse til at færdes i Rold Vesterskov. Vi måtte således bede vore medlemmer om at flytte sig, eller møde direkte op på p-pladsen for enden af Skovvej i Arden. Det var der så hele 81 personer, der gjorde.
Da alle var samlet bød Marthin velkommen og forklarede årsagen til at vi havde måttet flytte vores tur her til Hesselholt Skov. En tur, som i øvrigt blev en ganske dejlig tur med gode historier og munter stemning. Helge indleder så turen ved at fortælle om de store bøge, der engang var så markante her på pladsen. Det er de desværre ikke mere. Især er den fordums så
flotte bøg, kaldet ’Kærlighedsbøgen’ et sørgeligt syn. Ja, faktisk er den nu ikke andet end en ruin. Helge forklarer ligeledes, at fordybningerne i skovbunden er gravede af tyskerne som et effektivt flyverskjul under de store træer.
Vi passerer et tilløb til Hummelbækken og dermed også til den opdæmmede Hvass Sø. Helge omtaler Hummelbæk som et af de få vandløb i Rold Skov, men nævner også Lindenborg Å, der har sit udspring syd for Ravnkilde og som fødes af skovens mange kilder. Det får Marthin til at fortælle, at hele området oppe ved Lille Blåkilde er ved at blive renoveret, således at det på alle måder bliver meget publikumsvenligt.

Vi går herefter ind til Hvass Sø fra østsiden og standser ved den førnævnte dæmning. Her fortæller Helge hvordan den navnkundige skovrider, Jens Hvass fik anlagt denne perle ved at overtale civilforsvaret til at lave en øvelse i form af at grave ud og bygge en dæmning. Der er senere plantet fine eksotiske træer rundt om søen, som medvirker til at gøre området utroligt smukt. Der er tillige lavet en hytte, eller økobase som Marthin kalder den, her ved søen. Dem er der 5 af i Rold Skov, og de er beregnet til at man kan undervise skoler og unge mennesker, ligesom de unge mennesker også kan få lov til at være sig selv her. Endelig nævner Marthin, at der findes fiskearten Suder her i søen, men at de kun smager godt, hvis de bliver tilberedt på den rigtige måde.
Turen fortsætter nu ad Holtevej og Roldvej mod nord. Undervejs stopper Helge atter op for at fortælle lidt om Jens Hvass, især om hans drengetid i København. Han og en kammerat ville engang lege, at de var fattige og var nødt til at tigge. Det var først kammeratens tur, men det gav kun en femøre. Det mente Jens Hvass at kunne gøre bedre, hvorfor han kom vand i øjenkrogene som gråd samt foregav at han stammede. En pæn ældre herre var flink og gav ham en femogtyveøre, og det skulle kammeraten også have. Straks efter kom der en mand med løftet pegefinger: ”Det gør du aldrig mere. Det var kongen”. Derved fortæller jeg dig, sagde Jens Hvass mange år efter til Helge, jeg har kendt fire konger og én dronning, og alle sammen personligt. Den første, der gav os de to femogtyveører var Europas Svigerfar, kong Christian den 9.
Næste stop sker oppe ved et af skovens markante træer, kaldet Kremses Bøg. Træet er navngivet efter en tidligere skovfoged, Thorvald Nielsen Krems, der boede i skovfogedstedet Skelhus nede i den sydlige ende af Rold Skov. Skovrideren, Jens Hvass, ville have, at Krems skulle fælde træet, hvilket denne dog undlod at gøre. Det går over min forstlige ære, sagde han. Dette førte til en lidt ophedet diskussion, Krems og Hvass var nemlig nogenlunde lige stejle. Tilslut gav skovrideren sig men bestemte så samtidig, at skulle træet blive stående, så skulle det også bære Kremses navn for eftertiden. For nogle år siden havde træet det ikke så godt, hvorfor man gav det en kraftig beskæring. Det ser heldigvis ud til, at det var den rette medicin, for nu skyder det med friske skud overalt.
Det var herefter Marthins tur til at fortælle noget spændende, idet han har været på kursus på det tyske ulvecenter ved Bremen. Ifølge de danske medier har vi ulve overalt. Beviset for at den var i Danmark fik man først for tre år siden da man fandt et ulvekadaver. Vi har måske to eller tre ulve, som er indvandret fra Polen via Tyskland. Der er 16 kobler etableret i Tyskland. Et kobbel består af en han og en hun samt to årgange af unger. Som oftest får de fire unger, men der dør altid én. De strejfer meget. Et par skal bruge mellem 200 og 300 km2 areal. Der er rygter om, at der er etableret ét kobbel i Jylland, men det er tvivlsomt, siger Marthin. Ulven er sky og undgår helst at møde mennesker. Det er faktisk lettere, at komme til at se en isfugl, selv i Tyskland, slutter Marthin.
Længere fremme stopper Marthin op ved en udgået gran. Man lader gamle træer, der har fået en skade stå. De er nemlig gode for insekter og fugle, siger han. Han peger på en tøndersvamp og fortsætter. Folk tror, at dette er svampen, men det er frugten. Svampemyceliet findes inde i træet og bevirker, at dette bliver mørt. I 1400-tallet og frem brugte man tøndersvampen til at holde sin ild ved lige natten over, så man ikke var nødt til at holde sig vågen, idet den faktisk kun gløder og dermed forbrænder meget langsomt.
Turen nærmer sig nu Store Økssø, hvorved der skal passeres et område, der er udset til atter at skulle genopstå som mose. Marthin vender tilbage til at fortælle noget mere om ulven. Over tid skal vi nok få 2-3 kobler i Jylland, siger han. Vi har så meget kronvildt, råvildt og dåvildt, at der er føde nok. For at modvirke konflikter med andre interesseområder, ydes der tilskud til fårehegn og erstatning for eventuelle skader. 95 % af dræbte får og vildtet skyldes dog hunde. Det ved man med sikkerhed fordi ulve kun går efter struben. Alle hunde stammer fra ulven, selv en lille bitte hund, man kan have i lommen er 99,8 % ulv.
Der findes en mængde overtro og fabler om ulven. Tænk bare på Romulus i Rom, der diede ved en hunulv. Også Odin havde en ulv ved sin side, men ifølge mytologien blev han alligevel spist af en ulv på dagen, Ragnarok. Sådan er det fortsat med historier om ulven lige siden. I gamle dage indprentede man børnene, at hvis de gik udenfor gårdspladsen, så kom ulven. Det var en del af måden, at holde sine børn inden for hegnet, slutter Marthin.

Vi fortsætter sønden om søen hen til banetunnellen, der fører over til p-pladsen ved Mosskovpavillonen. Og hvorfor skulle holdet mon så føres over på denne side af banen? Fordi et par bedagede medlemmer ventede med en overraskelse i form af diverse forfriskninger med liflig vin eller andre drikke efter eget valg. Alt sammen som kompensation fordi vi havde bedt vore deltagere om at flytte mødested. Der var så samtidigt lejlighed til at holde frokostpause her på stedet. Vejret var dejligt og alle hyggede sig, hvilket mange også selv gav udtryk for.
Turen tilbage til Arden går atter over omkring søen med første stop ved Mosskovegen. Et af de navnkundige træer, som Helge både har skrevet om og ofte fortalt om. Herfra fortsætter vi stort set langs med jernbanen ad Ardenvej. Dog med stop ved udsigtstårnet ved Lille Økssø Mose. Her var der tid til at bestige tårnet for de, som ønskede det. Lille Økssø er den sidste rest af en langt større sø, hvoraf en stor del nu er tilgroet som mose. Området har tillige været omkranset af store træer, hvilke statsskoven dog har ryddet bort, således at man nu kan nyde den smukke udsigt fra alle sider.
Nu var der blot tilbage at tage det korte stykke vej tilbage til Arden. Det blev en tur, der ikke fulgte det planlagte program, men som altid får Rold Skovs Venner jo noget godt ud af enhver situation. Det kunne simpelthen ikke gøres bedre.