2015 Kyø Skov

”Livstræer. Dette er en helt speciel tur. Vi skal ud at finde ”livstræer”. Det er træer, der er bevaringsværdige, og som skal fredes. Først skal vi gå en dejlig tur gennem den lysegrønne skov, indtil vi møder den muntre og vidende statsskovrider Bendt Egede Andersen, der vil fortælle om ”livstræer”. Han har reserveret et stykke af skoven, hvor Rold Skovs Venner kan gå på spændende opdagelse for at finde træer, som de synes skal fredes. Det bliver en helt anderledes og givetvis spændende tur”. Sådan lød indbydelsen til turen den 10. maj, og sådan kom det også nogenlunde til at foregå. På trods af hårde odds i form af Skovens Dag, Mors Dag og mange konfirmationer, mødte der 43 personer op på mødestedet i Grøndalen. Efter at have uddelt en folder om skovens træer samt en udskrift af en meget flot artikel, som Helge har skrevet til Fonden for Træer og Miljø og Dansk Dendrologisk Forening, bød Marthin velkommen hvorpå Helge indledte med at fortælle, at navnet Grøndalen kommer sig af, at der engang har ligget et hus, som blev kaldt Grøndalshuset efter dets ejer. Huset er for længst forsvundet, hvorpå dettes inventar i form af et langbord, en slagbænk og en tøsebænk kom op i Ørnebjerghuset. Disse ting gik senere i arv til Helge da Peter Ørnebjerg døde i 1978.
Vi indleder turen ved at gå gennem bålpladsen ind til den gamle middelalderbrønd, og herfra videre op til Klod¬holmpladsen. Her har der tidligere stået nogle meget store bøgetræer, men Marthin forklarer, at man har været nødsaget til at beskære dem pga. råd, fordi der derved var fare for nedstyrtende grene. Helge fortsætter med at fortælle om da han havde arrangeret en frokost mellem de store bøge for at fint selskab. Det var lidt af en satsning, men alle blev dog begejstrede da de så, at der var dækket op med kandelabre og hvide duge på alle bordene.
Den fortsatte tur går nu hen forbi Klodholm og videre op til nogle helt specielle grantræer. Her udfritter Helge naturvejleder Marthin, om han kan se, hvilken art, det er. En prøve som Marthin klarer til ug, idet han siger, at det er en form for tsuga. Det specielle er, at man har podet danske og amerikanske tsuga-graner sammen i den tro, at man måske kunne få dansk-amerikanerne til at adoptere et sådant træ for en passende sum penge, hvilket dog vistnok blev en begrænset succes. Tilbage ved skovløberstedet Klodholm beder Helge den gamle (ikke den tidligere, men den helt gamle) formand om at fortælle om baggrunden for familien i Timandshuset og om Skov Kræns ligbegængelse. Jeg vil ikke fortælle om Skov Kræns ligbegængelse, for det kan Helge gøre tifold bedre, siger han, men gerne om ’skov-familien’, som oprindeligt kom her ovre fra Klodholm, men flyttede op i Dybdalshuset, som Timandshuset oprindeligt hed. Vi hører så både om Skov Kræn, Skov Soren og Timanden, og om hvorledes det til sidst lykkedes at finde ud af hvor Timanden endte sine dage. Den videre tur fortsætter nu gennem Kyø Skov mod vest. Undervejs stopper Helge op for at fortælle om nogle af skovriderne. Heriblandt om Poul Lorenzen og hans levned her i skoven indtil han blev udnævnt som skovdirektør og senere kom tilbage som pensionist. Vi hører også om den navnkundige Jens Hvass og ikke mindst om vores nuværende skovrider, Bendt Egede Andersen. Endelig var vi også ’en tur ovre på Nørlund’ for at høre om tidligere tiders samarbejde med skovrider Bent Thorlacius-Ussing. Længere fremme passerer vi Troldefaldet og drejer til venstre ad Storedalsvej. Snart efter ser vi en af skovens røde pæle hvorpå der sandelig står Helge Qvistorffs Gran. Og atter engang er det den helt gamle formands tur til at fortælle. Han indleder med at nævne nogle højdepunkter i Rold Skovs Venners historie. Heriblandt da vi besteg Bloksbjerg helt nede fra floden Ilse. (Men han glemte at nævne både vores 10 års og 25 års jubilæer blandt højdepunkterne – det var ikke godt). Endelig havde vi et stort højdepunkt i 2008, da skovrider Bendt Egede Andersen i samarbejde med Rold Skovs Venner afslørede, at denne store douglasgran skulle bære Helges navn til evig tid. Et højdepunkt, der nok er værd at mindes blandt en lang række af gode oplevelser, som vi har haft gennem årene. Det er nu tiden for at vende tilbage til udgangspunktet. En tur, der foregår i ét sejt stræk forbi Luskimose og Krogmose og videre ad Kabelvej tilbage til Grøndalen. Det var nu tiden for at holde frokostpause og i anledning af at skovrider Bendt Egede Andersen ville komme til stede for at fortælle noget om ”Livstræer”, var der endda liflig hvidvin til alle. Bendt Egede Andersen indleder med at forklare om baggrunden for projekt Livstræer, hvilken er, at man fra Naturstyrelsens side gerne vil bevare 5 træer pr. hektar i alle statsskovene. Der er nu gået 200 år siden vi fik fred-skovsforordningen, hvilket vil sige, at det er blevet aktuelt at bevare de træer, der er værdifulde, set ud fra forskellige kriterier. I modsat fald kunne man jo risikere, at disse træer bare ville forsvinde i den almindelige skovdrift. Det er netop her i Rold Skov, at man vil prøve konceptet af, siger Bendt Egede Andersen og forklarer om kriterierne for at vælge de enkelte træer ud. Vi skal nu ud at prøve konceptet af i praksis, hvilket vil sige, at vi med Bendt Egede Andersen i spidsen tager på en lille rundtur i terrænet mellem Grøndalen og Klodholm. Det er tydeligt at mærke, at en højt uddannet forstmand ser anderledes på tingene, end den almindelige skovgæst måske gør. Men mon ikke der var mange, der fik øjnene op for hvad det hele egentlig handler om? Vi har i hvert fald fået mulighed for at bidrage til projektet på alle vore ture, idet man fra at skulle have tildelt et bestemt område, nu har ændret dette til at man ved hjælp af en iPad kan melde ind fra ethvert sted i skoven hvis man ser noget spændende. Hermed var en dejlig dag i skoven slut. Vi var begunstiget af et herligt vejr, vi havde oplevet meget og vi havde lært meget. Kan det mon blive ret meget bedre?