2010 Juletur Stendalen

At juleturen den 5. december også skulle blive radikalt ændret ligesom novemberturen, havde vist ingen forestillet sig. Men det blev den, dels pga. en alt for tidlig vinter, dels fordi Helge pådrog sig en tilbagevendende rygskade ligesom han var klar til at starte hjemmefra. Vi kom således til at slutte året i sne ligesom vi også havde startet det i sne. Og ikke bare i et almindeligt snevejr, men sne i så betragtelige mængder, at vi allerede en uge i forvejen havde ændret vores bestilling på Røverstuen til bare at omfatte 50-60 personer. Vi blev 44, så godt at vi havde gjort det. Efter programmet skulle turen udgå fra den nye parkeringsplads i bunden af hulvejen og have omfattet et besøg ved kilderne der på stedet. Men da det var helt umuligt at være her, tog vi en hurtig beslutning om at flytte op på den store plads ved Rebildhus, mens Helge samtidig måtte meddele, at han kun var i stand til at deltage i frokosten og ikke gå med på turen. Med andre ord var selskabet nødt til at nøjes med at have fmd. som turleder, hvilket tillige så også betød, at denne hurtigt måtte tilrettelægge en alternativ rute.

Og lad det være sagt straks. Netop pga. vintervejret blev det den smukkeste tur, vi længe har haft i Rold Skov. Denne startede med at gå fra Rebild mod syd ad Stendalsvej med første stop ud for Roldhøj. Og vel at mærke den rigtige oldtidshøj, kaldet Roldhøj, og ikke Vivians flotte butik af samme navn. Vi skal her høre lidt om oldtiden og oldtidsminderne i Rold Skov. Alene i statsskovens del af skoven findes der ca. 160 forskellige oldtidsminder hvoraf Roldhøj altså er et af dem. Den er en såkaldt megalitgrav, også kaldet en storstensgrav, hvilket man kan se af, at der lidt øst for højens centrum er en sænkning, hvori der kan ses toppen af en større kantstillet sten. Vi hører ligeledes lidt om hvordan man forestiller sig at stenalderfolket er indvandret her til området, der må have været et godt sted at leve med rigelige forsyninger af godt vand, rigelig med føde og masser af træ til både brændsel og byggeri. Også fra den efterfølgende bronzealder og jernalder har vi masser af spor, og som det sidste nye har man helt ude øst på i skoven fundet spor af fire huse fra bronzealderen, hvoraf det største har haft en dimension på ikke mindre end 8×33 meter. Ikke så langt efter Roldhøj stopper vi igen ved indkørselen til skovfoged Jens Erik Nielsens ejendom. Herfra er der udsigt op til den røverlejr, som Erik Eriksen på Røverstuen i sin tid fik indrettet her. Konceptet var, at folk skulle føres herop nede fra Rebild af en røverkælling. Et job som vores egen Bente varetog i flere år på fortrinlig vis. Undervejs op til lejren blev der arrangeret røveroverfald, men det var også en fast skik, at man skulle synge Rebilds egen ’nationalsang’: ’Hvor skal vi hen til sommer’. Så hvad kunne vi gøre andet, end også at synge den i dag, og det endda med Bente som forsanger. Efter atter en tids vandring stopper vi igen ud for ejendommen Brohøjgård, som ligger på den modsatte side af Stendalsvej. Også her er der noget spændende at fortælle, thi det var her at gårdejer Ernst Kjær i 1946 fandt en 1,05 m høj menneskefigur, som museumsdirektør Peter Riismøller senere gav navnet ”Frøya fra Rebild”. Historien om Frøya rækker helt tilbage til jernalderen hvor en menneskefigur af birketræ blev nedlagt i en mose midt i det nuværende Rebild Skovhuse. Her lå den så i ubemærkethed helt frem til vore dage, men en dag da Ernst Kjær gravede tørv i den lille Brosø Mose i nærheden af gården, stødte spaden pludselig mod noget hårdt. Han tog genstanden op med de bare næver og kunne straks se, at det var noget særligt, hvorfor den blev bragt med hjem og fornuftigvis svøbt ind i en våd sæk. Man troede i første omgang at figuren var en mand. Men museumsdirektør Peter Riismøller kunne straks slå fast, at det var en kvindefigur som havde deller på maven og hvor brystet og bagen var let fremhævet og kønsåbningen understreget med et dybt snit i birkestammen. Det tog tre år at konservere figuren, og da den endelig kunne vises frem, døbte Riismøller den altså ”Frøya fra Rebild”. Frøya eller Freja er ifølge den nordiske mytologi en kærligheds- og frugtbarheds¬gudinde og søster til Frej. I dag befinder figuren sig i den nye udstillingsbygning på Lindholm Høje Museet.
Vi er nu nået frem til spejderhytten ved den østre ende af Store Stendal. Det er også her vi har den åbne plads hvorfra vi et par gange har afholdt et orienteringsløb. Dog uden at løbe, idet det blot handlede om at kunne finde vej og så hygge sig. Generalsekretæren mindedes, at fmd. sidste gang satte ham til at være vagt her på pladsen med det resultat, at han var befængt med ikke mindre end 23 flåter, som fru Hanne efterfølgende måtte pille af ham. Hertil var der ikke andet at sige, end at han sikkert havde nydt at blive efterset på hele kroppen. Efter al den snak starter der nu en rask travetur tilbage til Rebild. Denne går via Store Stendal hen til det sted hvor Balgårdsti går op til det høje terræn ved Vejviservej. Så langs Urskoven hen til Gravlev Mosegyde og ad denne igen ned til Stendalen. Herfra er der ikke langt hen til vejen, der går op gennem ”Gryden” til den store parkeringsplads i Rebild og således også op til Røverstuen. Der var sikkert en og anden, der godt kunne mærke denne tur i koderne. På trods af, at vi var tilbage på Røverstuen til aftalt tid, kom vi alligevel til at vente en times tid på maden. Men godt, at vi har Axel Meilholm, også kaldet ”Musikus”, thi også denne gang kom han ganske frivilligt for at underholde Rold Skovs Venner med munter spil og tale. Og ikke nok med det, som en ekstra gestus udlovede han en af sine CD`er til den mindste af vore deltagere i dette års julefrokost. Kirsten Karner vandt. Som en beskeden tak for Helges arbejde for Rold Skovs Venner, vil vi gerne give ham en lille påskønnelse her ved sæsonafslutningen. Et ærefuldt job, der går på skift, og som Käthe denne gang havde fornøjelsen af at varetage på alles vegne. Under henvisning til hvilke emner Helge finder interessante, indledte hun med at omtale den store komponist Ludwig Beethoven. Herunder sagde hun bl.a.: Han komponerede kun én opera, men den var ikke til at kimse af, for den havde to titler, tre versioner og fire ouverturer. Sluttelig fik Helge overrakt et skrift om Beethoven samt gavekort til Bauhaus og en flaske champagne til at dele med Pernille den kommende nytårsaften. Som svar på Käthes tale indledte Helge med nogle betragtninger over Rold Skovs Venners virke. Da vi har været her i mange år og gået alle disse ture, så er det sjovt at tænke på, at vi på nuværende tidspunkt befinder os på et sted, ikke bare syd for Venedig, men måske endda syd for Rom. Så meget har vi gået i de 23 år. Så er der snart 25 års jubilæum, og vor formand er jo stadig en vårunge, som spurter af sted, hvilket vi har hørt i dag. Men jeg må nok sige, at det forholder sig anderledes med mig. Og jeg kan jo godt se, at vi i bestyrelsen efterhånden er blevet aldrende, så hvad der sker efter de 25 år, det kan jeg ikke rigtig forestille mig. Men jeg vil stadig tro, at både generalsekretæren og generalsekretærinden og alle de andre medlemmer af bestyrelsen stadig vil gøre meget godt for Rold Skovs Venner, men om vi kan gøre det i samme omfang, som vi hidtil har gjort, det ved jeg ikke. Men Bente, som jeg forventer mig meget af, hun er jo stadig meget ung, og jeg vil nok tro, at det er hende, vi skal satse på for at føre den sag videre. På den anden side, så synes jeg også, at jeg vil sige til alle I andre, at vi må have nogle yngre ind i denne forsamling. Ikke så meget i forsamlingen som i bestyrelsen. Og har I et godt emne, så er jeg sikker på, at vores formand vil blive meget glad, især hvis det er et kvindeligt emne. Er det rigtigt Per? spørger Helge. Ja, helt sikkert, svarer denne. Når det er sagt, så er det alene ud fra ønsket om at dette fantastiske foretagende, som har holdt sig i alle de mange år, og som stadig tæller så mange, der går med hver eneste gang, det er da så fantastisk, at det skal fortsætte på en eller anden måde. Og det skal det. Så tænk over hvad I kan gøre for at få den sag til at fortsætte.

Sluttelig udtrykte Helge på Pernilles og egne vegne en tak til Käthe og alle roldskovvennerne for gaverne. Men desværre måtte han så også sige tak for i dag pga. sin dårlige ryg. Vi andre kunne jo desværre ikke gøre andet, end at ønske ham god bedring.
Man må nok sige, at dette var manende ord fra en mand, der har gjort et så fantastisk stykke arbejde for alle os andre gennem alle disse mange år. red.
Traditioner er til for at holdes. Således også den årlige beretning over vort virke, hvor temaet dette år jo har været kilderne i Rold Skov. Selvom vi havde måttet ændre på dagens program, gjaldt dette faktisk også i dag, idet en lille bæk fulgte os på vej mens vi vandrede ned mod Stendalen gennem Gravlev Mosegyde. En stor undtagelse fra disse kildeture havde dog været turen til Fussingø, hvor vores tidligere skovrider, Uffe Laursen, venligst havde inviteret Rold Skovs Venner på besøg. Et hyggeligt besøg, og vi mener endda, at Uffe Laursen også selv havde syntes, at det var hyggeligt at have besøg ’hjemme fra Rold Skov’. Som ’sidste punkt på dagsordenen’ skulle vi naturligvis også denne gang gennemføre vores årlige gavespil i form af et omvendt lotteri. Dette års præmier bestod af to flotte bøger, som netop er udgivet på Gyldendal: ”Danmark * 4.000 oplevelser * historie * kultur * natur”. Heri kan man blandt meget andet finde et afsnit om både Himmerland og Rold Skov. Det var denne gang Marthin Nygaard, der påtog sig hvervet med at udtrække gevinsterne og begge gange stod der heldigvis kun én vinder tilbage, så der ikke skulle trækkes yderligere lod. Det blev henholdsvis Aage Petersen og Frode Pedersen, der løb af med sejren. Hermed var dette års meritter ført til ende. Oplevelserne havde været store og mange om end ikke alt var gået helt som planlagt. Engang skrev vi altid i programmet, at vi forbeholdt os ret til ændringer. Det gør vi så ikke mere, selvom vi jo nok ikke skal glemme, at vi altid har vejr og vind og andre udefra kommende forhold med som vores medspiller. Men glæd jer venner, den 20. marts lægger vi ud igen med et nyt emne som gennemgående tema.