2010 Fussingø

Efter lang tids forberedelse kunne årets 4. tur til Fussingø endelig løbe af stabelen søndag den 13. juni. Vores tidligere statsskovrider i Rold Skov, Uffe Laursen, havde, som nævnt i indled¬ningen, allerede ved indvielsen af den ’nye’ Gravlev Ådal for et år siden inviteret Rold Skovs Venner på besøg på sit nuværende domæne i Fussingø. Allerede kort efter at vi havde udbudt turen som en del af dette års forårsprogram, skulle den vise sig at blive noget af et tilløbsstykke. Vores gode medlem, Marthin Nygaard, havde også denne gang tilbudt at stille en bus til 60 personer til rådighed, men da den hurtigt blev booket op, gav vi folk mulighed for at deltage som selvkørere. Det endelige resultatet blev, at der i alt kom til at deltage 71 personer plus en chauffør. Efter start fra Aalborg og opsamling i Haverslev, kunne busholdet og selvkørerne så endelig mødes med hinanden og med Uffe Laursen på Fussingøs gårdsplads kl. 10.30. Her bød Uffe Laursen velkommen og tilføjede endda, at han havde glædet sig til at få besøg af Rold Skovs Venner. Til dette kunne vi så kvittere med en påskønnelse for at vi måtte komme, og at Uffe Laursen også ville bruge sin søndag på at vise os rundt i både slot og skov. Som det første går vi hen til slottets hovedindgang, hvor Uffe Laursen indleder besøget med at fortælle om Fussingø området og slottets historie. Den nuværende hovedbygning er bygget i 1795 af gehejmeråd, greve Christian Ludvig Scheel von Plessen, men står i dag tom, hvilket vi kan konstatere ved selvsyn, idet vi går op i den stue, der var modtageværelse i grevens tid. Slægten ejede Fussingø frem til 1945 hvorefter staten overtog godset. En kreds af private personer har senere dannet en gruppe, kaldet Fussingø-gruppen, der i samarbejde med Fussingø Statsskovdistrikt arbejder for at give publikum adgang, samt for at give økonomisk støtte til indvendig vedligeholdelse. Da vi er så mange synes Uffe Laursen, at vi selv skal gå rundt i de mange tomme stuer, men heller ikke glemme at gå ned i kælderen og se hvordan et køkken så ud i de gode gamle dage. Her på stedet var der hele to med et kæmpestort jernkomfur i hver. Især i det ene, med et langbord midt på gulvet, har hyggen sikkert bredt sig. Nok var det et slid og slæb for pigerne, men mon ikke en og anden har listet sig herind til en snak og en tår kaffe? Vi indleder herefter vores ekskursion i det skønne område ved at gå mod øst hen igennem den tidligere avlsgård, der nu bl.a. er indrettet som naturskole. Her findes der også en meget stor og smukt restaureret hestestald som Uffe Laursen viser frem for os. Her har der været plads til adskillige spand heste, hvilket ses af de mange egetræsstolper, der har delt denne bygning op i båse. Det var ikke mindst en stor fornøjelse at se, hvor flot et stykke håndværksmæssigt arbejde, der var lavet hvor det havde været nødvendigt at skare nyt egetømmer sammen med det bestående. Efter besøget i slot og stald skal vi nu ud på en naturvandring, som i første omgang går ned mod Fussing Sø. Men inden vi når så langt får man syd for gården et glimt af ’Søndermade’, eller den søndre eng, som man også kunne kalde den. Den fremstår dog nu som en lavvandet sø som man har genskabt ved at lade de lave engarealer oversvømme. Helt fremme ved Fussing Sø fortæller Uffe Laursen at søen dækker et areal på godt 200 ha og at den er op til 30 m dyb. En betragtelig dybde når man betænker, at Mariager Fjord som landets dybeste også er 30 m dyb på det dybeste sted. Selve søen ejes af staten, men denne ejer dog kun den vestligste af søens bredder. Man har derfor af hensyn til de øvrige lodsejere givet tilladelse en smule sportsfiskeri, men kun fra enkelte både. Den fortsatte tur følger nu søbredden mod syd, og snart efter går vi i en smuk lindeallé, som fører lige ud på ’Gammelhave’, der skyder sig ud som en halvø i søen. Det var her Albret Skeel byggede den første ’herreborg’ i midten af 1500 tallet, og som han vel helt naturligt af geografiske årsager kaldte Fussingø. Denne borg blev nedbrudt og materialerne genbrugt da det nuværende slot blev opført i 1795, men man kan endnu se grundridset af borgen med dens fire hjørnetårne. Man er i øjeblikket ved at restaurere de gamle fundamenter, og der har været mange meninger om hvordan det skal gøres, fortæller Uffe Laursen. Herunder også om man skulle fjerne den lindeallé, der sandsynligvis blev nyplantet og ført tværs igennem tomten efter nedbrydningen af borgen. Et andet forslag var at styne de gamle træer, som man kan se, at de har været for et par hundrede år siden. Men det ville de formodentlig ikke kunne holde til, siger Uffe Laursen. Resultatet er derfor blevet, at man har fjernet det forholdsvis korte stykke hen over tomten og ladet resten stå i fred. Vi går nu den korte vej tilbage til ’fastlandet’, for nu skal vi på skovtur. En dejlig rundtur der går ad Søndermadevej, Kirkestien, Husbjergvej og Kardamsvej. Undervejs stopper Uffe Laursen op flere gange for at fortælle om de vidt forskellige typer skov, vi kommer igennem. Fussingø Skov er en frodig østjysk skov, siger han, ligesom han også fortæller om driften med blandet skov. Mens man tidligere havde store arealer med monokulturer lægger man i dag i højere grad vægt på en varieret skov. Til gengæld kan man savne skovens højsale med meter¬høje ranke stammer, siger han. Ja, på et sted med en utrolig frodig undervækst talte han endda om ’et grønt helvede’, men dog med et smil på læben. På vejen tilbage af Kardamsvej går der en sti ind til en stor sten, som er rejst over en tidligere skovrider her på Fussingø. Inskriptionen lyder således: ”Til minde om Skovrider Carl Holten Andersen – 1904 Fussingø 1921”. Får man sådan en flot sten som skovrider her på Fussingø, bliver Uffe Laursen spurgt? Nej, det håber jeg ikke, svarer han og forklarer, at skovrider Carl Holten Andersen vistnok blev skudt af krybskytter.

Lidt længere fremme ad Kardamsvej ser vi på høre side en bølgende kornmark. Arealet kaldes Husbjergmark og denne bliver i dag dyrket økologisk. Ganske vist giver den ikke så mange fold i udbytte som andre gør, men til gengæld har den klaret sig bedre i den strenge vinter, der har f.eks. ikke været problemer med at kornet er blevet slået i leje. Kort efter at Kardamsvej er mundet ud i landevejen til Læsten møder vi på vores vej hen mod godset nok en mindesten i form af en høj obelisk. Denne blev rejst af taknemmelige bøder her på Fussingø Gods som en tak for at Christian Ludvig Scheel von Plessen gav dem deres gårde i arvefæste i 1775. Vi skal dog
fortsætte vores tur, idet Uffe Laursen snart efter fører os mod nord gennem engen, kaldet Svinemade, indtil vi når frem til møllebækken. Møllebækken er den første begyndelse til Skals Å, og som andre steder har man også her lavet et naturgenopretningsprojekt, idet der har været problemer med vandkvaliteten i den nedenfor liggende mølledam til Fussing Vandmølle. Uffe Laursen siger, at en for høj tilførsel af gødningsstoffer som fosfor og nitrat havde til følge, at man fik en alt for kraftig opvækst af alger i søen. I dag ligger møllebækken i smukke naturlige slyngninger, hvilket samtidigt har medført en stærk forbedring tilstanden i mølledammen. Det var så hvad jeg havde tænkt mig at fortælle i dag, slutter Uffe Laursen. Til gengæld var der alt mulig grund til at sige ham tak fra Rold Skovs Venners side. Vi havde fået lov til at besøge ham og færdes i et af Danmarks meget smukke områder og samtidigt fået en god og levende forklaring om alle de spændende ting, vi fik at se. Meget var sikkert nyt for de fleste, til gengæld kunne vi så også fortælle lidt nyt ”hjemme” fra Rold Skov, bl.a. at Helge har fået sit eget træ, endda af samme fine karat som Forstrådens og Skovriderens. Der var nu blot tilbage at gå det korte stykke vej til Fussingø Slot. Og da det nu er blevet tiden til at holde frokostpause, tilbyder Uffe Laursen, at vi gerne må side på gårdspladsen mellem de tidligere avlsbygninger hvor der er borde og bænke, eller også sidde indendørs i den gamle svinestald, som er indrettet til naturvejledning for foreninger og skoleklasser. Med Helges kendskab til mange skovområder ved han også, at Fussingø Vandmølle er et besøg værd. Spørgsmålet er bare, om vi også kan nå et gå derned, idet vi har en aftale med Hvidsten Kro om at drikke kaffe der kl. 15. Men da vi gerne vil have det hele med, laver vi den salomoniske løsning, at Helge fører holdet derned og at bussen samler dette op på sin vej til Hvidsten. Hvis man interesserer sig for møller kan man kun give Helge ret. Fussing Vandmølle er lidt ud over det sædvanlige rent bygningsmæssigt, idet den delvis er opført i røde sten i to etager. Dens historie rækker tilbage til omkring år 1600 og den har tidligere fungeret som mølle for både godset og dettes bønder. Hvis man er heldig, kan man ofte se isfuglen og vandstæren her ved møllen. Marthin var så heldig, at han så en odder. Som dagens sidste højdepunkt går turen nu ad små veje til udkanten af Randers og videre ad landevejen til Mariager. Og hvor er vi go`e i Rold Skovs venner. Præcis til aftalt tid holdt vi foran Hvidsten Kro, hvor et solidt kaffemåltid ventede. Som altid, går snakken livligt når Rold Skovs Venner er forsamlede. Dog måtte denne stoppes for en kort bemærkning, idet bestyrelsen også ønskede at overbringe Marthin en varm tak og en påskønnelse fordi han også denne gang havde sørget for vores transport. I hvert fald for de fleste af os. Men alt får jo som bekendt en ende, så efter endnu en tids snak og en kort pause til at gå rundt og se de mange spændende ting, som Hvidsten Kro rummer, var tiden kommet for at vende næsen hjem mod henholdsvis Haverslev og Aalborg. Vi havde ’gjort det’ nok engang.