Lille Vildmose og Høstermark Skov

Allerede på forårets anden tur, den 27. april, havde vi den første undtagelse fra at vore ture skulle forløbe ”I den gamle skovriders fodspor”. Om denne skrev Helge:

SÆRTUR TIL LILLE VILDMOSE OG HØSTEMARK SKOV Med en guide fra Vildmosecenteret kører vi i bus til den del af Lille Vildmose, der kaldes Portlandmosen. Her gør vi holdt og hører løst og fast om Nordeuropas største mose, inden vi fortsætter til den smukke Høstemark Skov. Skoven er indhegnet af hensyn til den store bestand af kronvildt, som vi skal nyde synet af. Samtidig er skoven i sig selv spændende og varieret. Efter en herlig tur i Høstemark Skov kører vi tilbage til Vildmosecenteret, hvor vi kan spise den medbragte mad eller nyde et måltid i Café Soldug.

Klokken 12.30 fortsætter turen, idet vi med guiden går til vildsvinefolden og til parken omkring den historiske Vildmosegaard fra 1768. Herefter er der besøg i det store, nye Vildmosecenter på egen hånd. Her er der både biograf, udstilling og ørnesimulator.

Ej heller denne tur kom til at forløbe helt som planlagt, men næsten. Turen var tilrettelagt således, at vore medlemmer, denne gang 85 i alt, skulle møde direkte ude ved Vildmosecentret og derfra fortsætte i bus ud i terrænet. Straks efter at begge busser fra Kongerslev Busserne var ankommet, bød Annette Gram fra Vildmosecentret velkommen og fortalte herpå lidt om centrets opbygning, indvielse og indretning med reception, biograf, ørnesimulator, udstillinger, eksperimentarium og café. For at forstå hele historien herude, fortsatte Annette Gram, skal vi faktisk gå tilbage til omkring

6.000 år før Kristi fødsel. Man skal forestille sig, at hele området var dækket af vand. Inden for det geografiske område mellem Mulbjergene og stenalderkysten ved Kongerslev lå det gamle litorinahav, hvor Mulbjergene altså lå som en ø ude i havet. Der sker så en masse forskydninger af landjorden. På et tidspunkt er der en landhævning, men senere bliver det hele så oversvømmet på ny, hvor Mulbjergene, Tofte Bakke og Als Bakke som sagt lå ude i Kattegat. På et tidspunkt bliver de delvis eroderet. Sand og grus og gytje bliver skyllet væk fra disse tre øer og aflejres inde omkring Høstemark. Vi har faktisk stadig de gamle sandrevler fra den tid, og derfor har vi også en rigtig spændende flora deroppe. Vi skal forestille os, at ved at dette sand og gytje bliver skyllet ind, kommer det til at blokere for mosen. Der kommer laguner og der bliver dannet tre små søer. Det er allerførst tagrør, der vokser i området, men senere hen også sphagnum, der som bekendt er en mosplante. Man regner med, at Lille Vildmose blev dannet omkring Kristi fødsel. Selve højmosen var cirka 1.500 år om at blive dannet, og var som sagt et vandfyldt og et uigennemtrængeligt område. Der var ingen, som kunne færdes herude, og derfor har mosen været forbundet med nogle uhyggelige historier. I fordums tid har vore forfædre kun kunnet bebo den tørre del af området. Vi skal helt frem til omkring 1750. Da får kongen, Fr. V. øje på området og sætter derfor en undersøgelse i gang for at finde ud af, hvem der egentlig ejer det. Der var ingen, der ejede det, og når ingen ejer det, så tilfalder det kongen. Fr. V. får dog at vide, at der faktisk ikke var meget at komme efter. Området var alt for sumpet og ville kræve for mange ressourcer for at udnytte det, så han videregiver det til sin gode ven, grev Adam Gottlob Moltke, som residerer på Lindenborg. Moltke får det foræret, mod at han vil begynde at dræne området. Der går netop en bred hånd­gravet kanal her langs Birkesøvej, som bl.a. har afvandet Møllesøen, hvor nu Vildmosecentret er placeret.

Det var her, Vildmosegården blev anlagt i 1767, ligesom man også regner med at parken med det kæmpestore asketræ er fra samme tid. Efter afvandingen af Møllesøen, blev Birkesø, Tofte Sø og Lillesø ligeledes afvandet og drænet. Tofte Sø blev så igen sat under vand i 1973, og er blevet et utroligt populært sted for fuglene. (De, som var med Peter Knudsen på tur rundt om søen i 1991 vil huske, at det var ham, der overtalte grev Schimmelmann til at genskabe Tofte Sø. – red.). Så sent som forrige år, havde vi landets største bestand af skarver med omkring 4.000 ynglende par. Sidste år var der knap så mange og det regner vi heller ikke med, at der kommer i år. De sidste tre år har der været et havørnepar, som har holdt til dernede, og de tager jo for sig af retterne, når der er skarvunger på rederne. Ud over skarv, rørdrum og havørn mm. har vi cirka 5 oddere, der holder til ved Tofte Sø. Det er også meningen, at Birkesø skal genskabes i løbet af nogle år, siger Annette. Jeg skal også huske at sige, at efter grev Moltkes tid var det grev Schimmelmann, der overtog både Tofte Skov og store dele af Vildmosen. Derimod har Høstemark Skov aldrig hørt under Lindenborg. Det har været private udlandsdanskere, der har ejet den, og i dag er det jo Aage V. Jensens fonde, som ejer både Tofte Skov, Portlandmosen, Høstemark Skov og store dele af det mellemliggende område. Fonden gør meget for at folk kan komme ind og se disse naturområder, så det er ikke noget med, at det er lukket af, som mange tror og siger. At der er hegnet er altså ikke noget, fonden har gjort. Det har der været i mange år. Høstemark blev hegnet i 1933, og Tofte Skov blev hegnet i 1906. Der er fredningsbestemmelser for både Tofte og Høstemark skovene, så det er derfor, der er bestemte guidede ture. Der er 30 årlige ture i Tofte Skov og 50 ture i Høstemark Skov, slutter Annette Gram sin introduktion af alt det, som turen har at byde på i dag. Vore deltagere fordeler sig herefter i de to busser, som straks kører rundt om centret og videre ad Vildmosevej og herfra til højre langs Portlandmosen ad Ny Høstemarksvej. Omtrent midt i den langstrakte mose er man ved at etablere og befæste en tværvej med flis og egeplanker. Om alt dette fortæller Annette: Portlandmosen ejes som sagt af Aage V. Jensens fonde, og som det kan ses, er man ved at lave en gangbro ind i området. Der er fløjet en masse træ ind med helikopter for at skåne det følsomme terræn for store og tunge køretøjer. Hele turen i området vil blive cirka 2 km. lang, og her vil man så kunne se mange af de planter, som er karakteristiske for højmosen. Det, der er så specielt ved området er, at Aalborg Portland Cementfabrik omkring 1. verdenskrig erhvervede det første stykke af Portlandmosen for at grave tørv til at fyre op med under kedlerne inde på fabrikken. Den midterste 60 m. brede gravebane er vandfyldt og ligner en hel flod. Gravearbejdet ophørte i begyndelsen af 60`erne, og siden hen har mosen fået lov til at ligge hen i fred. Som man kan se, springer den hurtigt i skov. Pionerplanterne er mest birk og røn, men også fyrretræer, hvilke sidste dog bliver fældet. Det er her i det mellemliggende område mellem Høstemark i nord og Tofte i syd, at vi skal have lavet det tredje hegn. Det var her, vi havde troet, at der blev nationalpark. Men fonden, som også ejer store dele af mosen øst for Ny Høstemarkvej, vil have det hegnet og der skal sættes elsdyr og bævere ind i området, som allerede nu til dels anvendes til afgræsning. Det er også meningen, at vandstanden skal hæves, idet gravearbejdet nu er ved at være ophørt, og tagrørene ved at indfinde sig. Det er jo sådan, man skal forestille sig, at Lille Vildmose har set ud i fordums tid. Først kom tagrørene og siden hen kom sphagnummosserne. Vi vil senere komme til at høre mere om sphag­nummossernes levevis oppe i Høstemarkskoven, slutter Annette for denne gang. Turen fortsætter således mod nord, indtil vi ad Hjortevej kører ind i Høstemark Skov gennem en port lige ved skovfoged Søren Hansens bolig. Søren Hansen står da også parat til at lede busserne rundt i dette helt specielle skovområde. (Også her var det for flere af vore medlemmer et gensyn, idet Rold Skovs Venner i 1994 var på en travetur i Høstemarkskoven sammen med naturvejleder Thorkild Lund). Vi kører mod øst i den sydlige del af skoven, men snart stopper Søren Hansen op for at fortælle om sin dejlige skov. Høstemark Skov, der dækker et areal på 575 ha. er en gammel græsningsskov, siger han, og den er tillige en gammel stævningsskov idet der bl.a. er blevet brugt en hel del materiale til gærdsel for kunne hegne skoven ind. En stor del af Høstemark Skov ligger hen som ren naturskov, hvor beplantningen for en stor dels vedkommende består af selvsåede el og birk. Men Søren Hansen omtaler dog også bøgen, som han kalder ”en slem træart”, idet den i modsætning til den lysåbne naturskov er et skyggetræ. Her i naturskoven, hvor der findes både levende og døde træer, er der f.eks. mange insekter og derfor også mange fugle, siger han. Vi skal dog også opleve hvordan bøgen kan udvikle sig på forskellig måde. Vi går derfor ind i et bøgeområde, hvor vildtet holder træerne nede i ganske lav højde. De ligner små bonsaitræer, men har alligevel nået en alder på 60 til 70 år. På et tidspunkt vil mange af dem dog vokse op på normal vis, hvilket netop er tilfældet for naboområdet. Men se skovbunden, siger Søren Hansen, der er intet ud over gamle bøgeblade. Vi stiger nu igen på busserne og kører et stykke vej videre mod sydøst til det sted, hvor højmosen begynder. Det er også her vi finder de af Annette omtalte sandrevler, eller rimmer og dobber, som Søren Hansen siger. Søren Hansen leder os et kort stykke vej ind i mosen, men alligevel langt nok til, at Lotti Pedersen sank i til knæet, og næsten var umulig at trække op igen. Sært nok var gummistøvlen i behold. Søren Hansen demonstrerer de forskellige stadier af sphagnummossernes livscyklus og viser, hvordan han faktisk kunne klemme, hvad der svarer til 5 til 6 kopper vand ud af blot en enkelt håndfuld. Sphagnummosserne indeholder 98% vand, og den vandmængde og den næring de får, er det, der kommer ned fra luften. De har ingen rodforbindelse til jorden, men ligger og svømmer på vandoverfladen og overlever altså kun på det, som de får fra luften. De har en brintionforbindelse, som bevirker, at de udkonkurrerer mange andre plantearter. Dog undtaget arter som f.eks. soldug og forskellige slags lyng. Besøget i Høstemark Skov var hermed slut for denne gang. Dog mangler vi køreturen tilbage gennem skoven, og nu ad en lidt nordligere rute. Ude mod syd ses den store foderplads, som vi passerede på udturen og lidt senere en stor flok rådyr, som sagde farvel på deres egen måde ved at vende deres hvide bagparti hen imod os. Ude ved porten kunne vi så også sige farvel til skovfoged Søren Hansen. Ikke nok med at han havde vist os sin skov, som han tydeligvis kendte som sin egen bukselomme, så var han tillige en utrolig hyggelig og livserfaren mand at være sammen med. Hermed var 1. del af dagens program slut. Turen tilbage til Vildmosecentret går ad samme rute som på udturen. Der sker så den ændring i programmet, at man efter frokostpausen fik lejlighed til selv at gå rundt om vildsvinefolden ad den 1½ km. lange sti. Til gengæld blev vi tilbudt en guidet tur gennem selve centret og den tilhørende store park. De, som ville være med, skulle blot møde op i receptionen, hvor guiden Just Christensen ville vente på os. Vi går straks ind i det store udstillingsområde, hvor der bl.a. findes en stor landskabsmodel over det meste af Østhimmerland. Selv om vi lige har været ude i de forskellige områder, er det alligevel her, at vi får det store overblik. Modellen er lavet så smart, at man ved at tænde nogle små lamper på udvalgte steder, hele tiden kan følge med i hvad Just Christensen fortæller om. Herunder hvordan mosen er dannet og hvordan mennesker har påvirket den. Herefter går vi en tur ud i parken, som hørte  til Vildmosegården. Her står der bl.a. et kæmpestort asketræ. Ja, det er så stort, at der siges, at der kan kravle ikke mindre end 15 børn ind i den delvis hule stamme. Det er lige før, at man kommer til at tænke på verdenstræet Yggdrasil når man står under denne flotte ask. Som afslutning på rundturen i parken går vi også lige hen forbi Vildmose­gårdens gamle stuehus, som sammen med et enkelt udhus er de eneste tilbageværende bygninger fra den engang så store gård. Stuehuset bliver nu udelukkende anvendt til administration samt nogle enkelte specielle arrangementer, slutter Just Christensen sin forevisning af Vildmosecen­trets nærmeste omgivelser. Hermed var også Rold Skovs Venners program udtømt for denne gang. Men da alle var mødt i egne biler, var der jo mulighed for at blive så længe, som man ville. Håber, at I alle havde en god og oplevelsesrig dag.