2006

Bredal Planteskole – Siem Skov

Søndag den 15. oktober skulle vi atter på en spændende tur, med start på Bredal Planteskole, der har sit domicil på Siem Skovvej nr. 7. Man må sige, at med 82 deltagere fyldte vore biler godt op på planteskolens gårdsplads, hvilket dog ikke fik stedets ejer, Jens Stevn, til at tabe overblikket. Tværtimod bød han os alle velkommen, idet han samtidigt fortalte lidt om planteskolens drift, der fortrinsvis består af produktion af juletræer.

Det var dog planteskolens direktør, Ivan Damgaard, der skulle lede rundvisningen, og denne tog os straks med ud på en lille vandring, der i første omgang gik op til planteskolens egen frøplantage. Her byder Ivan Damgaard også velkommen og fortæller så, at planteskolen har tre hovedproduktioner: Frøforsyning, planteproduktion og juletræsproduktion.

Frøforsyningen er primært fra import, idet nordmannsgranen stammer fra Georgien. Den lille frøplantage her på stedet anvendes til at frembringe stedets eget luksusprodukt, fortrinsvis til det danske marked. Arealet er på under 1 ha., men har en god produktion af kogler.

Planteproduktionen sker på et areal på ca. 60 ha., fortrinsvis som barrodsplanter i et antal af ca. 5 millioner enheder. Disse går fortrinsvis til godser og større juletræsproducenter. Endelig er der ca. 85 ha. med juletræsproduktion, som fortrinsvis går til det franske marked. Hertil kommer en lille produktion af klippegrønt, som vi nu skal til at bruge til adventskranse og buketter. Dette laver vi på ca. 15 ha., slutter Ivan Damgaard sin indledning.

Dét, der er det spændende ved at producere juletræer fordeler sig på to hovedområder. Det ene er det genetiske, som er dét, der er indbygget i frøet, og det andet er det tekniske, hvor man

f.eks. kan påvirke træet ved rodbeskæring, fortsætter Ivan Damgaard. Den bevoksning vi står i lige nu, har en spændende historie. Træerne her er alle podede, idet man har taget nogle podekviste fra 100 udvalgte georgiske nordmannsgraner oppe i Tversted og podet disse ind på en ung bevoksning her i Bredal. Selvom træerne her kun er 30-35 år gamle, stammer toppen tilbage fra 1905, og ved at sørge for at have en begrænset indflyvning af pollen fra omkringliggende arealer, kan man få et meget fint og ædelt koglemateriale ved at disse træer bestøver sig selv.

Planteskolens hovedforsyning af frø stammer dog fra Georgien. Hvert år tager Jens Stevn selv derover for at følge høsten på nærmeste hånd. Denne foregår ved at de mest adrætte folk kravler rundt i træerne og smider koglerne ned til andre, som så kommer og afleverer dem til Jens Stevn. Denne kommer personligt koglerne i sække, vejer dem og mærker dem, således at man på den måde har fuldstændig kontrol over fra hvilken lokalitet materialet stammer. Ivan Damgaard slutter med at nævne nogle af de problemer, der kan være med at hente frø i Georgien. Hvis høsten slår fejl i de vanlige områder, er det vel forståeligt, at et fattigt folk måske ville hente koglerne et andet sted. Der har f.eks. været store frostskader i år, hvorfor Jens Stevn og jeg har været derovre for at finde nogle alternative områder. Vi tog en tur på tværs af Georgien, og fandt da også to alternative steder. Men disse frø bliver handlet på en anden måde, idet alt det frø, der kommer fra vores vanlige indsamlingsområde kaldes ”Bredal Select”. Endelig nævner Ivan Damgaard, at man eksperimenterer med at fremelske træer, der kan holde nålene længere, ligesom det også er forskelligt hvilke type træer, der er bedst egnede til at klare forskellige former for frost. Det er ikke ligegyldigt om det er morgen- eller nattefrost, der er fremherskende.

Vi går nu et kort stykke vej før vi igen stopper op mellem en beplantning af nordmannsgran, der har fået lov til at vokse op som færdige juletræer, og et stort frøbed med lange rækker af treårige planter. Og igen fortæller Ivan Damgaard meget engageret og medrivende om det at producere juletræer. Han fortæller bl.a. om hvorledes man prøver at tilpasse både den genetiske og den tekniske kvalitet til den enkelte kunde, så den passer bedst muligt til den lokalitet og det marked, hvor han skal dyrke og afsætte sine varer.

Ivan Damgaard kommer også ind på hvor hurtigt og effektivt det er nødvendigt at lave sine planter. En ha. landbrugsjord koster i dag ca. 150- til 200.000 kr., så omsætningen er særdeles vigtig. Amerikanerne kan ikke forstå, at det kan tage op til 12 år for at producere et juletræ her i Danmark. Her på planteskolen laver vi nu en ny type plante direkte i lange bede, som vi kalder HRQ, High Root Quality. Man har i mange år set på hvordan planten ser ud oven for jorden, men nu er vi også begyndt at kigge under jorden, siger Ivan Damgaard og viser en flot treårs plante frem, som han har ofret ved at trække den op af jorden.

Det handler om at få så mange rodspidser som muligt, siger han. Det gør man ved at køre flere gange om året og skære med en kniv i jorden, således at hver gang planten skal til at gro, så skærer man rødderne over, hvorefter der igen kommer nye forgreninger. Ivan Damgaard fortæller også om hvordan man klarer problemet med at holde ukrudtet nede i frøbedene. Det sker meget miljøvenligt ved at man har udviklet en maskine, der kan sende damp ned i jorden, således at frøanlæggene fra ukrudtet bliver ødelagt på den måde.

Vi går nu ned i planteskolens nye 3.000 m2 store væksthus. Her foregår der en for planteskolen ny form for produktion, idet man her frembringer dækrodsplanter i små bomuldsposer. Også her får vi en god forklaring på hvordan produktionen foregår. Bomuldsposerne bliver leveret som nogle små stenhårde brikker, hvori man så lægger et frø og begynder at vande, hvorefter posen bliver blød og vokser op som et rør. Disse rør bliver anbragt i nogle specielle bakker, hvor planterne så bliver passet med kontrolleret vanding, gødskning, temperatur, osv. Resultatet er nogle meget fine, tætte planter, da der sker en form for automatisk rodbeskæring, idet alle de rodspidser, der vokser ud gennem maskerne i posen visner bort, således at der er en meget stor rodmasse tilbage inde i posen. Kunderne er meget glade for disse planter, idet de får en ’kanon start’ straks efter, at de er plantet ud på det blivende sted.

Som en meget flot gestus, sluttede vores besøg med, at alle fik lov til at tage en af disse små nordmannsgraner med sig hjem. Der var således al mulig grund til at sige både Jens Stevn og Ivan Damgaard stor tak for et både interessant og lærerigt besøg. Rold Skovs Venner kunne bare kvittere med at overlade de to herrer lidt godt til halsen. *   *   *

Som så ofte før, når Rold Skovs Venner skal køre samlet fra ét sted til et andet, går der kuk i foretagendet. Med Helge i spidsen går den fortsatte tur nu mod syd ad den østlige skovvej forbi Ejstrup Skov og Refskær ned til vejkrydset midt i Mølleskov. Men når ikke alle holder deres plads i kortegen, opstår der let et hul, således at de, der nu tror at de kører forrest, bliver usikre og stopper op fordi de er bange for, at der er kørt forkert. Resultatet var, at Helge måtte tilbage for at samle op.

I Mølleskov går turen straks mod øst langs sydsiden af Refskær Mose. Dog ikke særligt langt, for pga. det ret lange besøg i planteskolen, var det blevet tiden for at holde frokost. Vi gør os dog ret hurtigt færdige, så vi kan nå en lille rundtur før vi skal slutte af for denne gang. Efter en tids vandring stopper Helge op ved en stor bøg. Denne bøg hedder ’Den brede bøg’, siger han. Jeg er glad for, at jeg for mange år siden tog hen til skovfoged Buch Jensen på Thorup Hedegaard, fordi jeg ville lave nogle lokalhistoriske skrifter. Det var så min tanke, at jeg ville lave en tur i Rold Skov i hvert af disse skrifter. Hvis vi ikke havde lavet en tur her, havde jeg ikke vidst ret meget om stedet. Så derfor ved jeg, at træet hedder ’Den brede bøg’, og derfor ved jeg også, at alle de træer, der står her omkring faldt under den store julestorm i 1902. Der faldt så mange, at man kunne kigge lige ud af skoven her fra denne bøg.

Ovre ved østsiden af Refskær Mose fortæller Helge, at i 1700 tallet var området, vi befinder os i hede. I 1762 havde kongens skatmester, Heinrich Carl Schimmelmann købt Lindenborg og fandt, at heden her skulle laves om til landbrug. Det blev dog ikke nogen succes, hvorfor man omkring 1835 i stedet for gik over til at plante grantræer. Dette skulle vise sig at være særdeles godt. Bedre end noget andet sted i Rold Skov. Helge nævner her ’Grevens Plantage’, som er det sted i Rold Skov, hvor da allerflotteste graner har stået. Desværre væltede de under den store storm i `81. Skovfoged Buch Jensen har senere fortalt, at da han kom ud af sit hus om morgenen og så, at de alle sammen var væltede – ja, da græd han.

Helge nævner også lige Refskær Mose, men synes, at området er groet så meget til, at vi skal springe over, at gå derind på denne tur. Men hvis I en dag selv går derind fra denne side, skal I lægge mærke til, at der ved et stort egetræ er ligesom en stor ring i jorden. Den er der fordi der i gamle dage lå et teglværk, der brugte at ælte leret i et hul i jorden i form af en hestegang. Sidste gang jeg var derinde kunne man endnu se spor af hestegangen, det har ikke været rart at være hest den gang, slutter Helge sin fortælling.

Nu går vi stille og roligt tilbage til vore biler, føjer Helge til. I har allerede fået én gave i dag, men fmd. har i sin visdom fundet ud af, at I skal have én til. Så hvis I går i samlet trop tilbage til bilerne, får I en gave af fmd. Det gjorde vi så, og alle fik deres gave. Et flot nyt skovkort over hele Rold Skov området. Kortet er udarbejdet på foranledning af ’Rold Skov Natur- og Kulturcenter’, men fmd. kan bare ikke forstå, hvorfor han skulle stå som afsender. Thi det var Helge himself, der havde fremskaffet de flotte kort.