2006

Bælum Sønderskov – Terndrup Hede

Der blev sat rekord på turen til Bælum Sønderskov den 7. maj. Ikke på grund af turens længde eller antal fremmødte deltagere, ej heller på grund af vejret eller terrænets beskaffenhed, men derimod på grund af det antal ansøgninger, der havde været nødvendige for at turen kunne gennemføres. Hele syv forskellige lodsejere havde Helge og fmd. i fællesskab måttet kontakte men alle havde heldigvis sagt ja.

Turen skulle starte fra pavillonen i Bælum Sønderskov og derfra gå ad skovstier og smukke hulveje til Wiffertsholms hedebakker på Terndrup Hede. Men inden vi lægger ud på denne tur omtaler Helge lige stedet, vi har valgt som mødested i dag. Det her har været et sted for Bælums borgere gennem meget lang tid, siger han. Det startede oprindeligt med en danseestrade. Senere kom skovpavillonen til. Det var herude man mødtes og dansede, når man skulle komme maj i møde. Det var herude, at pigerne kunne finde sig den gårdejersøn, som moderen gerne ville have, at hun skulle gifte sig med.

Der findes en forfatter, som jeg aldrig kan huske hvad hedder, der har skrevet en del om Himmerland. Og for at læse lektier til i dag, ville jeg lige se, hvad han har skrevet om Bælum, fortsætter Helge, men det var ret forbavsende, for han har ikke skrevet noget. I hvert fald meget lidt, men han har dog skrevet, at de har sådan en smuk mølle. Den oprindelige mølle brændte i 1908, så det er altså ikke den, der står der nu, men den, der blev genopført lige efter branden, så om to år kan man altså fejre jubilæum.

Da den gamle mølle brændte valfartede folk til stedet, men man var nødt til at genne dem væk fordi det var for farligt, idet der også gik ild i vingerne, der stadig drejede rundt. Sådan set var det et flot syn med sådan en roterende ildkrans, men det var også alt for farligt at have folk for tæt på, hvis der skulle falde noget ned i hovederne på dem.

Og så går vi her i denne dejlige bøgeskov, fortsætter Helge. Hvis man sådan lige kigger, så er der kun bøg, men prøv at se dem, som kommer op der, siger han og peger på et utal af spæde træer, der myldrer op overalt.

Det er jo én af de to store forandringer, der vil ske i de danske skove i de næste generationer. Den ene er, at man ikke længere tilplanter et kæmpeområde fyldt med grantræer og renafdriver det på én gang, men at man nu skal have alle mulige forskellige træer sammen, hvilket er et stort gode, men jeg håber dog, at man stadig bevarer nogle stykker med renafdrifter, så man stadig kan se, hvordan det var.

Og det andet er, at ahornen kommer ind. Prøv at se, selv om bøgen er et skyggetræ, så tillader den, at ahornen også kommer op her. Havde det været oppe i Troldeskoven, havde det været utænkeligt. Men prøv at se, hvordan de kommer op overalt, og da de også vokser hurtigt, vil der i løbet af et par generationer sandsynligvis ske det, at de skygger bøgen ihjel. Der er ingen som helst tvivl om, at dette vil komme til at ændre skovbilledet i Danmark. Vel er bøgen et skyggetræ, men ahornen, eller æren, er det endnu mere.

Tilslut kommer Helge med nogle betragtninger over om æren er et dansk eller et udenlandsk træ. Han er dog mest tilbøjelig til ar tro, at den er dansk fordi dens gamle danske navn er ær. Det er nemlig sådan, at de ord, der bruges mest, er korte, hvilket jo gælder for såvel træernes navne, som for mange andre ord i det danske sprog.

Efter denne indledning er vi nu klar til at starte turen, som i første omgang går tilbage mod byen ad en skovsti østen for pavillonen. Herefter atter mod vest gennem Sønderskov og videre mod nord gennem det område, der kaldes Paradis. Vi kommer således op til den bydel, der hedder Bælum Skovhuse, hvor Helge standser op for at fortælle lidt om byens historie. Det var tidligere sådan, at Bælum, som var hjemsted for landsdelens tingsted og retskreds, måtte konkurrere med småbyer som Terndrup, Blenstrup og Skørping, og så skete der jo det, at Terndrup gik hen og fik både retskreds og domhus, og det var ikke rart for Bælum. Byens berømmelse var dog startet allerede i 1848 med den nye grundlov. Da der skulle vælges til den grundlovsgivende forsamling, besluttede man sig til, at Bælum skulle være det sted i hele Østhimmerland, hvor der skulle vælges. Så valgstedet i Østhimmerland fra Mariager Fjord til Limfjorden blev altså her i Bælum. Valget foregik på den måde, at de fire personer, der var opstillet, stod inde på torvet i Bælum foran kroen. Det var kun uberygtede mænd, som var over 30 år gamle, der kunne stemme, og valget foregik på den måde, at de fire personer hver for sig holdt en tale, hvorefter folk simpelthen gik hen til den person, de ville vælge. Det blev lærer Jungersen fra Store Brøndum, der løb af med sejren. ”Folk valfartede hen til ham og fylkedes om ham”. Man fortalte også, at godsejer Markus Hvass fra herregården Randrup, som var den mest rutinerede taler og som talte meget flydende, havde ventet at det blev ham, der blev valgt. Men det blev altså Jungersen, og om Markus Hvass sagde man: ”At han kunne sige utroligt lidet på meget, meget lang tid”.

Vi fortsætter nu et ganske kort stykke vej mod sydvest før Helge igen stopper op ved et hus og siger: Der inde bor en af Pernilles meget gode veninder, og når hun præsenterer sig, så gør hun det altid som A-bak-bælum. Pernille mødte hende forleden dag, og da var hun meget glad, for hun havde fået sit første barnebarn. Pernille spurgte hende så om hvad barnebarnet hedder. Det ved jeg ikke, men jeg kalder hende for ”Vupti”, var svaret. Sådan.

Efter dette stop starter der nu en travetur, der faktisk går stik mod syd i en næsten snorlige linie. Cirka 2 km. længere fremme når vi frem til åbent land, hvor vi kan se godset Ny Wiffertsholm liggende ude i baggrunden.

Dét, der ligger derude er Terndrup Hede, siger Helge. Hele området var hede indtil slutningen af 1800-tallet. Dog med det forbehold, at noget af den eksisterer endnu, nemlig det stykke vi går i lige her. Det er et meget flot område, synes jeg. Lidt længere fremme vil vi komme forbi et stykke, hvor man har forsøgt, at få heden tilbage, og det er flot lavet. Det er et meget kuperet område, men mærkeligt nok er det ikke nogen stor turistattraktion, hvilket jeg bestemt godt synes, at det kunne være. (Det sidste synspunkt må skribenten erklære sig uenig i. Det er ikke godt, hvis vi ikke har nogle smukke områder, der ikke er alt for overrendt af turister). Der ligger en stendysse herinde et sted, fortsætter Helge. Jeg kan bare ikke huske, hvor det er. Men det kan være, at vi ved fælles hjælp kan finde den. Pas på, for der er hugorme nu, men vi kan jo sende fmd. derind først, slutter den altid rare, betænksomme og venlige Helge. Vi fandt godt nok en stor gravhøj, men vist ikke lige den stendysse, som Helge havde tænkt på. Til gengæld var både området og vejret så dejligt, at alle turens 68 deltagere rent spontant slog sig ned i lyngen for at holde frokost. De spurgte ikke engang turlederen om lov til at gøre det, og det var jo bare herligt, skulle man mene.

Lige midt i det tilbageværende hedeområde går der en sandet vej op mod nordøst, og da vi atter når frem til skoven, stopper Helge op for at gøre opmærksom på hvor smukt her er. ”Det er fint, at I går og snakker og har det hyggeligt”, siger han. ”Men I må ikke glemme, at se jer om, for her er faktisk meget smukt. Og meget varieret. Helt anderledes, end at gå i Rold Skov”. (Hvad er der nu i vejen med Rold Skov? red.)

Kort før vi når frem til landevejen til Solbjerg kommer vi forbi en utroligt smuk og idyllisk skovejendom, der faktisk ligger lige nøjagtigt på skellet mellem Bælum og Solbjerg sogne. Vi følger denne landevej et ganske kort stykke vej mod øst, men drejer så igen mod nord ad Sønderskovvej. På et tidspunkt når vi frem til en vejgaffel, men det er vejen til Sønderskov til højre, og den skal vi følge, for nu skal vi op til den smukke Skt. Luris Kilde og Sø. Skt. Luris Kilde har fået sit navn efter helgenen Skt. Laurentius, fortæller Helge. Hvert år i august måned kan man se hans tårer, når Laurentius-sværmen går hen over himlen og laver stjerneskud i megaformat. Der kommer adskillige stjerneskud hvert eneste minut i august med et maksimum omkring den 10. august. (Skt. Laurentius` dag).

Skt. Luris Kilde skulle også have haft en helbredende virkning, når man gik herned og badede i den, slutter Helge sine fortællinger for denne gang, idet han tilføjer. Der går en dejlig sti her rundt om søen, så lad os tage den tur med.

Det gør vi så, og da vi er nået tilbage til det sted hvor vi startede, er der ikke langt tilbage til udgangspunktet oppe ved pavillonen. Bælum Sønderskov og dens omkringliggende områder var helt nyt land for Rold Skovs Venner. Men hvilket land? Et skønt område, der nok er værd at besøge en anden gang.

Vi var tillige begunstiget af, at der var masser af borde og bænke opstillet udenfor pavillonen. Det var der en del af vennerne, der benyttede sig af, idet de i flere grupper slog sig ned for at nyde det sidste samvær over den sidste kop kaffe. Det er vist nok noget sådant, der er med til at styrke den sociale side af sagen.