1999

Bålaften – Hesselholt skov

Der er nu gået 5 år siden vi sidst har haft bålaften på bålpladsen i Tvillingskov, hvilket var en stor succes der godt kunne tåle en gentagelse. Og det gjorde vi så.

Allerede fra midt eftermiddag mødte de første udvalgsmedlemmer op for at få gang i bålene. For på trods af at det nu er den 13. juni, og at det endda blev en rigtig lun sommerdag og aften, har vi i dette forår fået så store mængder vand, at hverken skovbund eller brænde er rigtig tørt.

Vi hygger os dog med det, og allerede ved 16.30 tiden begynder de første af de i alt 74 turdeltagere at dukke op. Helge har dog i forvejen meddelt, at han vil være lidt forsinket, fordi han for første gang i sit liv skal overvære en fodboldkamp. (Det var lige den dag hvor AAB. sikrede sig guldet på Aalborg stadion, og byen stod på den anden ende, hvilket godt nok var noget af en begivenhed for vores arrangement at være oppe imod).

Vi har aftalt at fmd. skal starte turen op, hvorefter Helge via Birgits mobiltelefon vil orientere sig om, hvor vi befinder os ude på ruten. Det var egentlig tanken, at vi ville have taget turen rundt om St. Økssø, men da vi allerede ved passagen af en vandfyldt banetunnel måtte gå på udlagte brædder, stod det klart, at der var alt for sumpet ovre ved åkanderne til at kunne passere.

Turen går derfor ad grusvejen mod syd i retning af Ll. Økssø mose, hvor statsskoven for få år siden lod opføre et nyt udsigtstårn. Det er da heller ikke alle vore deltagere, som har set dette før, men uanset om det er første eller fjerde gang, kan alle godt blive enige om at det er en udsigt, der er værd at nyde.

Det næste stop sker henne ved Hestegraven, hvor fmd. benytter lejligheden til at fortælle om en episode, hvor turudvalget tog r…. på Helge. Dette skete den 1. oktober 1989. Baggrunden var, at Helge havde påtaget sig at undervise et aftenskolehold i naturens glæder, men turudvalget havde ligesom fået antydet, at her havde vi ikke noget at gøre. Vi blev dog enige om, at noget sådant gør man ikke ustraffet, hvorfor vi alle mødte op her på stedet og stod dybt bøjede over et kort, da Helge kom gående med holdet. Uden at se alt for meget op, var der så en som spurgte: “Undskyld, De kan vel ikke sige os hvor Hestegraven ligger”. Som den venlige mand Helge er, begyndte han også at forklare, men pludselig opdagede han hvem han havde foran sig, og så kan det nok være at holdet blev kommanderet holdt. De pågældende havde jo nærmest stået, så de var lige ved at falde ned i Hestegraven.

Men ak, ak, ak, der er noget der hedder nemesis. Fmd. havde ikke opdaget, at det stød han stod på var fuld af store skovmyrer. Disse var meget angrebslystne, og pludselig kunne man sammenligne situationen med historien om at “der var mus i Marens bowsebien”. Hvorfor mon nu det var så utroligt morsomt?

Da vi befinder os lige midt i et kendt område, kommer det ikke som en overraskelse, at vi lidt længere henne af vejen kommer til Røverstuen. Altså ikke vort nye stamværtshus i Rebild, men det jordfaldshul, hvor Røverne fra Rold holdt til i gamle dage.

Egentlig havde vi ikke troet, at det stadig var relevant at forklare om forskellen på dødis- og jordfaldshuller, men da en deltager spørger, går vi da gerne dette igennem nok engang. Ligeledes kommer vi ind på rigtigheden af alle skrønerne og sagnene om røverne og deres meriter. At der har levet den slags mennesker, både her på egnen og andre steder, er en historisk kendsgerning, men hvorvidt alle historierne er sande, er så en anden sag. Sandheden er vel, at de gode gamle dage måske slet ikke var så gode endda for småkårsfolk, og at disse livsbetingelser så for nogles vedkommende, desværre udviklede sig til ren kriminalitet. Kort efter at vi har forladt Røverstuen får vi kontakt med Helge. Vi forklarer hvor vi befinder os, og aftaler at Helge skal komme os i møde på sin cykel. Men er der fart over Helge, så er der det ikke mindre over Ø.P., der nåede at føre holdet tilbage til bålpladsen inden Helge overhovedet kom ud af starthullerne. Birgit og fmd. var nemlig kommet i bagtroppen pga. telefonsamtalen.

Der var allerede skabt en god og hyggelig stemning på bålpladsen da alle igen var samlede, idet 14 personer, af forskellige årsager ikke havde været med ude på ruten. Bålene var nu blevet til fine store grill’s, og da mange medlemmer havde fulgt opfordringen til at tage egen grill med, varede det heller ikke længe, før en skøn blanding af liflige dufte, brænderøg, men også kulos bredte sig ud over pladsen. Nu ankom så også Helge på sin stolte ganger, men hvem måtte vente hjemme, og dermed blive den allersidste? – Selvfølgelig Marianne, der først skulle sørge for mad og drikke.

Det var egentlig meningen, at Helge skulle have bidraget med nogle af egnens skrøner og anekdoter. Men pga. den megen hygge, snak og mange andre gøremål, var aftenen bare lige pludselig gået. Alle gav udtryk for at have haft en dejlig aften, samt tilsagn om at møde op, når vi atter kaldte. Tilbage var der så blot at rydde op (for de udvalgsmedlemmer, som var i stand til dette), samt at aftale vort sommermøde, hvilket denne gang skal foregå som en lille skovtur med efterfølgende møde på Røverstuen. Altså den i Rebild.