1998

Hesselholt skov

I det smukkeste vintervejr, og med skoven smukt pyntet efter et let snefald, startede vi ud søndag den 8. marts på årets første tur fra Grøndalen i sydenden af Rebild Skovhuse.

Som så ofte før, stopper vi op ved skovløberstedet Klodholm, eller Kloholm som det hedder i daglig tale. Helge omtaler både det gamle, men nu forsvundne skovløbersted Grøndalshuset, og det bestående hus Klo’holm. Ved at studere den store danske ordbog har Helge fundet 3 betydninger af ordet klo. Det kan være en forhøjning, en stenklump i ler, eller et stykke øjetræ. Her er det mest sandsynligt, at navnet kommer fra kæmpehøjen lige bag huset. Der er opstået et nyt dansk ord, som Helge elsker at hade, nemlig naturgenopretningsprojekt. Selve ideen er imidlertid god nok, og vi kommer da også forbi hele 2 projekter, nemlig en mose og en sø. Her benytter Helge lejligheden, til at fortælle om da han narrede Rold Skovs Venner til at lede efter en lignende sø.

Omtrent midt i skoven ligger der et foderhus, beregnet på at hjælpe dyrene når vinteren er streng. Her fortæller Helge om en tildragelse fra den gang man på Valborgsdag brugte at arrangere “Majbøgmorgenskovtur” heroppe, med morgenmad kl. 8. For at festliggøre arrangementet, skulle der både deltage spillemænd og folkedansere fra Rebild, men da ingen af disse var gode til at komme op om morgenen, måtte Helge trække tiden ud med at fortælle historier. Ja, endda så længe at han var lige ved at køre tom.

Imidlertid blev han opfordret til at fortælle historien om pumaen. Men som så mange andre, ville heller ingen i dette selskab tro på den. Helge fik dog fuld oprejsning, idet direktør Arne Dyhrberg fra Zoo i København var til stede, og denne kunne bekræfte, at de gipsafstøbninger, som var blevet taget af sporene, nøje stemte overens med de tilsvarende spor fra havens egen puma.

Vort næste stop sker henne ved resterne af Vierbøgen, men da sneen dækker den smule, som nu er tilbage af stubben, er der ikke meget at se. Man mener, at Vier var en tidligere skovrider her på stedet, uden at det dog er skriftligt dokumenteret. Men da også en af vejene oppe ved Troldeskoven kaldes Viergyden, er dette med til at bekræfte, at der er noget om snakken. På vej mod Hesselholt skov passerer vi stedet hvor Helge så den omtalte puma. Og ud af hans to allerstørste oplevelser i skoven, blev dette syn kun overgået, da han engang så en kongeørn komme svævende på ganske nært hold. Som før fortalt, betyder navnet Hesselholt, at området tidligere har været bevokset med træarten hassel. Dette fortæller igen, at hovedbevoksningen bestod af egetræer, idet disse lader lyset passere til gavn for underskoven. Man har for nylig fastslået, at bøgen indvandrede engang i 1500 tallet, hvorefter det gik meget stærkt med at disse blev en væsentlig del af den danske natur. en lille rundtur passerer vi nok engang foderhuset, inden vi fortsætter sydover forbi de mange våbendepoter. Men Efter snart efter gør vi stop ved en 6000 år gammel stenkiste. Denne kiste er med til at fortælle os hvor dybt inde i det nuværende skovareal, der har boet mennesker. Helge gør opmærksom på, at man skal bare 600 m. længere mod syd for at finde den sidste grav, hvilket vil sige, at der herefter på intet tidspunkt har været ryddet for skov. Der går vi ned for at holde middagsrast.

Når man har det godt, går tiden godt, og da vi når hen i nærheden af Kremses bøg, introducerer Helge resten af turen under ét, således at vi kan være tilbage nogenlunde til tiden.

Ruten vil, som så ofte før, gå forbi Røverstuen og Hestegraven, men herefter venter der os en stor overraskelse, som Helge dog ikke vil afsløre før vi kommer hen til stedet.

Da vi når frem til Lille Økssø mose, viser det sig at Buderupholm Statsskovdistrikt har opført et usædvanligt flot og solidt udsigtstårn i østsiden af mosen. Alle vore 106 deltagere var meget begejstrede for dette initiativ, og som følge af at grusvejen langs banen passerer lige forbi stedet, skal det nye tårn nok også vise sig at blive et populært udflugtsmål.

Henne ved tunnelen til Mosskovpavillonen kommer Marianne og Timber os pludselig i møde, således at vi kan følges det sidste stykke vej langs Store Økssø, og derfra videre op over den åbne mark mod Hedekrogen og Grøndalen. Det er særdeles hyggeligt og glædeligt at Rold Skovs Venner altid har Mariannes bevågenhed.

Konklusionen på årets første tur kan derfor kun blive: En rigtig herlig Rold-skov-tur. 12 km. lang, et flot vejr, et godt humør, og med mange muntre bemærkninger.