1997

Lindenborg å og Rebild Bakker

Der var engang, at vi skrev i vore indbydelser: Ret til ændringer forbeholdes. Det gør vi ikke mere, men denne gang kunne vi godt have haft brug for det. For alt på turen den 8. juni skulle komme til at forløbe anderledes end planlagt.

For det første havde vi fået et venligt afslag på en tur til Torstedlund- og Nørlund skove, fordi kronvildtet netop nu har kalve, og for det andet, var Helge blevet sat ud af spillet pga. en slem lungebetændelse.

Alt dette betød, at turen blev ændret til at skulle forløbe som en kildetur langs Lindenborg å, og med fmd. som turleder.

Da aftenturen til Ravnkilden i maj måtte ændres pga. regn, var det nærliggende at indlede turen ved netop denne kilde. Men vi måtte dog fastholde mødestedet ved det gamle Conradsminde glasværk, og derfra køre samlet til p-pladsen ved Lars Kjærs hus. Dette indebar dog også noget positivt, idet vi så fik lejlighed til at vise vore deltagere den smukke “bjergvej”, der fra Aarestrup går ned gennem gården “Røde Mølle”, og herfra videre under hovedvejen over til hulvejen op gennem Hørgdalen.

Det siger noget om hvor stor og varieret Rold skov egentlig er, at det kan lade sig gøre at finde en rute i et af de mest kendte områder, hvor vi som Rold Skovs Venner, for de 50 % af vejens vedkommende, aldrig har gået før.

Vi standser naturligvis ved Ravnkilden og nyder synet af denne, inden vi fortsætter lidt mod nord for at dreje op gennem Dybdal, der halvvejs oppe deler sig i to grene.

Af disse vælger vi at følge den nordligste, og her i dalen mellem de over 70 meter høje bakker, der er bevoksede med høje bøge, er der dejligt svalt på denne ellers så varme sommerdag, hvorfor vi stopper op og lader os vederkvæge og berige med bare det, at være tilstede midt i naturen.

Øverst oppe kommer vi ud på Ørnebjergvej lige ved et af HEF’s transformatortårne. Hermed er der lejlighed til at fortælle lidt om Helges nye bog: Kontakten til Himmerland, som netop handler om Himmerlands Elforsyning gennem 75 år.

Turen går nu en smule baglæns forbi Kodhøjgaard mod Rebild, men kun til vi når en vejgaffel, hvis anden gren dannes af vejen, der går direkte fra Rebild ud til Slettingen.

Herefter går det atter mod nord i et særdeles smukt og åbent dansk sommerlandskab, som tillige er stærkt kuperet. Afgrøderne står godt og midt i det hele ligger adskillige flotte gravhøje. Her imellem kan der nævnes navne som Kodhøj, Grønhøj, Sortehøj, Lådnehøje, Limovnen og Kildehøj. At der findes så mange høje lige her, vidner om, at også vore fjerne forfædre, har fundet denne egn velegnet som et godt sted at bosætte sig.

Da vi nærmer os Slettingen, kommer vi til at følge et skovbryn på højre hånd. Men efter en tid sætter vi over et gærde og går ind i skoven, hvor terrænet nu falder stærkt ned mod den brede ådal, der danner leje for Lindenborg å.

Snart efter møder vi skiltet, som viser vejen hen til Ll. Blåkilde, hvor vi agter at holde en velfortjent frokostpause på skråningen lige før selve kilden. Her er der bare dejligt at være. Vejret er vidunderligt og udsigten ud over Gravlev sø, og videre til bakkerne på vestsiden af ådalen er meget flot.

Henne ved kilden benytter de fleste lejligheden til at få væskebalancen genoprettet, idet mange er blevet en del dehydrerede. Kan nogen mon få en bedre drik, end det helt rene kildevand, som denne og flere andre kilder heldigvis endnu giver fra sig? Desværre begynder forureningen af grundvandet nu også at vise sig i visse kilder, trods det at omsætningen af regnvandet er en langsommelig proces, som kan tage helt op til 40 år. Alt efter jordlagenes beskaffenhed.

Inden vi starter tilbageturen, skal vi dog også lige høre lidt om forskellige slags kilder, om vandmængder, om vandets farve, og endelig om hvordan stedets flora og fauna er afhængig af lige nøjagtigt de livsbetingelser som kilderne indebærer.

På hjemturen vælger vi at følge den “slagne” vej, hvilket vil sige langs Lindenborg å. På den første del går vi dog lige inden for skovbrynet i de nedre dele af Slettingen, hvor vi standser op for at se og høre om oldtids- hær- og hulveje. Der findes nemlig et flot eksempel på en af disse veje i denne skov.

Det sidste stop på denne tur tager vi lige før gården med navnet Bundgaard. Også her har vi et godt udsyn over mod Gravlev med dens kirke som det markante midtpunkt. Det er netop på Gravlev kirkegård man kan finde billedhuggeren Anders Bundgaards grav. Gravstenen er lidt ud over det almindelige, idet Hedepigen, en lille granitfigur, ligger placeret øverst, således at hun skuer nøjagtigt her over til Bundgaard og Ravnkilde.

Snart efter passerer vi atter Ravnkilde via de udlagte trædesten, og vel tilbage ved Lars Kjærs hus gav mange af turens 61 deltagere heldigvis udtryk for, at det havde været en dejlig tur.

Ved et efterfølgende besøg hjemme hos Helge undrede fmd. sig lidt over, at der ikke havde været flere med, og føjede til: De kunne da ikke vide at Helge var blevet syg.

Helge var dog ikke mere syg, end at han som sædvanlig, var kvik i replikken og svarede: Du skal bare se, det er nok rygtedes alligevel