1996

Hesselholt skov

Vi er nu nået frem til søndag den 3. november, hvor det for alvor er blevet efterår i Danmark. Vejrudsigterne har hele ugen været ret truende, med udsigt til regn, blæst og kulde. Så set i dette perspektiv, var det alligevel heldigt at dagen holdt sig til blot at veksle mellem finregn og tørt, hvilket da også betød, at der mødte hele 79 deltagere op på mødestedet ved bålpladsen i Arden.

Her kunne vi så konstatere, at alt var tilbage ved det gamle. Helge var med os igen, og vi skulle trave i gammelkendte dele af vor kære Rold skov.

Men selv om nogle ting er gammelkendte, er der alligevel noget nyt at se hver gang. Således også ved Hvass’ sø, hvor søens overløb nu er ført ned til Hummelbækken, i form af et kampestensbelagt strømleje.

Herfra går vi mod nord ad både skovveje og små spor gennem terrænet. På et sted hvor Helge tidligere har fortalt om det at være jæger og klapper, fortæller han igen om sin uvilje mod at dræbe skovens dyr. Før en jagt, som han var blevet presset til at deltage i, drak han således en masse væske, for at kunne tisse hele vejen rundt om pladsen hvor han skulle stå. Herved opnåede han, at dyrene gik i en stor bue uden om lige nøjagtigt dette sted.

Vi passerer også, som så ofte før, nogle af de ammunitionsdepoter som denne del af skoven er så “rig” på. Således også den hvor Helge engang spurgte om vej, blot for at kunne komme ind og se hvad den indeholdt. Ved depot nr. 37 er vi lige nøjagtigt kommet op på vandskellet, der deler Himmerland på tværs, således at alle vandløbene løber henholdsvis mod syd og nord fra denne linie.

Da vi er nået op på højde med den gl. St. Økssø mose, går vi gennem denne, således at vi kommer “bag om” den store tørvegrav fra krigens tid. Det er nok ellers det mest almindelige, at folk følger vejen rundt om St. Økssø mellem selve søen og tørvegraven. Lidt længere fremme, bevæger vi os dog også ind på den “ordinære” vej, idet det er meningen, at vi lige skal et smut under banen for at komme over på Mosskov Pavillonens p-plads.

Og hvorfor så det? Fordi vi på novemberturen plejer at indlede julen med Mariannes specialgløgg. Og dette var da heller ingen undtagelse i år, idet vor gode fe atter havde påtaget sig at lade os andre op med fornyet energi. Tak for det Marianne.

På et tidspunkt hvor Helges tålmodighed er sluppet op, går vi atter over på “vores” side af banen, for at lægge kursen tilbage mod Arden, og ved Ll. Økssø mose, går vi for første gang nogensinde tværs over denne. Utroligt at man stadig kan finde nye oplevelser i så kendte områder. Vel ovre mosen, fortæller Helge, at den, i lighed med St. Økssø mose, skal bringes tilbage til sit oprindelige udseende. Når de omkringstående træer bliver hugstmodne, skal disse fældes og grøfterne lukkes til, hvorved vandet atter vil stige til sit naturlige leje.

Fra mosen er der ikke langt til Røverstuen, hvor vi har valgt at holde pause. Vi husker at Røverstuen er et imponerende jordfaldshul på hele 35 m. i diameter og ikke mindre end 12 m. dybt. Ingen kan sige hvornår det er opstået pga. nedsivende humussyre. Det kan være sket for 2000 til 1000 år, eller måske for bare 300 år siden. Vi hører også historien om Hestegraven, og om de to sidste røvere, der blev sagførere i henholdsvis Aalborg og Hobro.

På vejen tilbage stopper Helge op for at fortælle om den gamle skovrider Poul Lorenzen, som rejste fra Rold skov for at overtage det højeste embede inden for dansk skovvæsen, nemlig at være skovdirektør.

Som 90 årig flyttede han tilbage til Rold skov, og efter en tid bad Helge ham komme og holde foredrag på Hotel Rebild Park. Der var 200 mennesker tilstede, og Lorenzen bad disse undskylde, at han gerne ville indlede med et ganske enkelt lille jysk ord, nemlig røv.

Folk så måbende på ham, men der var imidlertid en god forklaring på hvorfor han sagde sådan. Lorenzen var nemlig født på egnen, og var som barn blevet kørt til skole i Astrup af skovkusken fra Thorup Hedegaard, og dengang sagde man altså røv om denne bestemte legemsdel. Det var altså for at understrege, at han stadig var fra Rold skov, at han stadig var jysk, og at han derfor stadig ville blive ved med at sige røv. Så flot kunne det altså understreges, at han stadig var én af deres egne.

Kort før målet standser Helge for at fortælle om hvilke træarter der har været i Rold skov gennem tiderne. Dette har man undersøgt ved at der for 3 år siden blev foretaget nogle pollenanalyser fra St. Økssø. Der findes her et ca. 7 meter tykt lag dynd, som man har taget prøver af for at analysere hvordan bevoksningen er kommet ind i skoven efter istiden. Det er nemlig mærkværdigt, at der ikke findes egentlig egeskov i Rold skov. Forklaringen kan være at den oprindelige egeskov er blevet fældet i middelalderen, da man kan se, at det kun er 500500 år siden at bøgen kom ind meget pludseligt, hvilket egen altså ikke har kunnet kæmpe imod.

Snart efter var vi igen tilbage ved vort udgangspunkt, og fra nu af begyndte det at regne for alvor. Det kunne næsten se ud som en nådig hånd var blevet holdt over vore hoveder, således at også denne tur kan tælles blandt de bedre, med både gode historier, et dejligt terræn, en herlig gløgg, og et rimeligt vejr.