1996

Siem Skov

I det smukkeste oktobervejr blev efterårssæsonens første ordinære tur afviklet i et helt nyt område for Rold Skovs Venner. Nemlig i Siem skov øst for vejen mellem Thorup/Siem og Astrup.

Også denne gang havde Helge desværre måttet sende afbud pga. overvældende meget skrivearbejde, så det blev fmds. lod, med hjælp af Ø.P. og Carsten, at lede denne tur. Dette må have gået rimeligt godt. Der var i hvert fald mange af turens 105 deltagere, som gav udtryk for, at det havde været en dejlig tur.

Turen udgik fra Thorup Hedegaard, og som dette navn antyder, har hele området tidligere været en øde hedestrækning, hvilket bevirker, at der ikke er de helt store historiske forhold at berette om. Men ingen regel uden undtagelse. I området syd/øst for udgangspunktet findes den store men forgravede Kohøj, hvor vi standser og gør status over oldtidsminderne i Siem sogn.

Sognet har ialt otte høje bevarede, hvor iblandt der, foruden Kohøj, kan nævnes Kummerhøj. Dette navn kunne godt antyde, at området tidligere skulle findes blandt de fattige egne i Himmerland.

Vi fortsætter ud til Siem skovvej og går mod nord, for at vi kan dreje ind på en rundtur i skovparten, Ejstrup skov. Her hersker der dog en lidt anden stemning, end i det første område vi har passeret. Skoven virker ældre, med en dejlig blanding af løv og gran, grøfter og gamle diger. Vi følger derfor ikke den slagne vej, men forcerer området på kryds og tværs, inden vi atter når ud på den gennemgående skovvej.

At disse områder tidligere blot var hede, kan bl.a. ses på et billede af hedens maler: Hans Smith. Maleren står ved en sø med udsigt over mod Thorup, og på billedet findes der, ud over hede, kun et eneste hus.

Ligeledes beskrev forfatteren Achton Friis, på en rejse omkring 1930, nogle lignende områder ved Rauf og Asp som de usleste han havde set.

Den første greve Schimmelmann på Lindenborg opkøbte, blandt meget andet, denne hede, med det formål at kunne ophøje godset til et lensgrevskab. Og til at lede arbejdet med at brække heden for at kunne opdyrke den som landbrug, indforskrev han en mand nede fra Qvistorff i Tyskland. På tysk, von Qvistorff. Og hvem var denne mand så? Såmænd en af Helges forfædre i lige linie, der netop havde bopæl i Thorup Hedegaard.

Arealerne gav dog et alt for ringe udbytte, hvorfor de omkring 1860 blev tilplantede med skov. Heraf en stor del med gran, hvilket vi senere på ruten skal høre noget mere om.

Her ved skovvejen finder vi en dejlig solbeskinnet plads at raste på, og der er endda udlagt “stole” i form af bildæk, som har været anvendt til at overdække skovens produktion af træflis.

Tilbage i den del af skoven med navnet Siem skov, tager vi ligeledes en rundtur gennem både rydninger og krat, således at vi til slut kommer over i det trekantede område mellem Thorup- og Siemvejen, kaldet Grevens Plantage.

Det var nemlig her, at jordbundsforholdene var så ideelle til grantræer, at disse voksede sig særligt store og flotte. Ja, faktisk trivedes de så godt, at stedet ofte blev besøgt af forstfolk fra mange andre landsdele. Det meste af skovparten væltede dog desværre under stormen i ’81, men som det kan konstateres ved selvsyn, er denne skov atter ved at rejse sig, og har allerede nået en anselig højde og fylde.

Nu gjaldt det blot om at tage den sidste tørn tilbage til Hedegaarden. Havde turen ikke budt på de store historiske islæt, havde den til gengæld givet os en glæde over bare det at være i naturen. En natur som i sig selv byder på både gode og positive påvirkninger af alle vore sanser.