1995

Egholm

En anderledes tur. Dette kunne sagtens være overskriften på beretningen om turen til Egholm slot den 29. oktober. Vi havde sat mødestedet ved Gl. Skørping kirke, men havde ikke taget i betragtning, at der var Gudstjeneste allerede kl. ni, hvorfor vi måtte pakke vore biler godt sammen, for ikke at lukke kirkegængernes inde.

Ud over turens præsis 100 deltagere, mødte også Esther og Réne op, men da en skabet hest havde danset på Esthers ene fod, måtte de nøjes med blot at hilse på.

Vort første stop på turen var henne på den åbne plads ved den gamle præstegård. Her har personligheder, som den navnkundige provst Winther og museumsdirektør Peter Riismøller tidligere haft til huse. Nu har praktiserende læge i Aalborg, Svend Hede sin bopæl i dette smukke gamle hus.

Helge benyttede her lejligheden til at fortælle nogle anekdoter om provst Winther, men også historier om byens andre beboere. Som et eksempel på disses lune kan nævnes, at pladsen tidligere blev kaldt Storkebjerg, skønt den da blot var et hul i jorden. Måske det hænger sammen med, at man, som et af de efterhånden få steder, altid har plantet majstangen på dette sted i byen.

Vi går nu mod nord mod Birkeholm, og undervejs passerer vi det ene smukke naturpanorama efter det andet. Terrænet er smukt kuperet og veksler mellem åbne sletter og småskove. Disse består af både bøg og eg, der stråler i alle efterårsløvets gyldne farver.

På selve Birkeholm findes der en vidunderlig lille skov, hvor der også står nogle høje slanke ege. Havde disse været befriet for de nederste grene og vandris, havde hver eneste af dem repræsenteret en værdi på ikke mindre end fra tres til halvfjerdsindstyve tusinde gode danske kroner.

Fra denne lille skov kommer vi nu ud i engen der grænser ned mod Lindenborg å. Her kommer holdets kondi ud på en virkelig prøve, idet vi må passere snesevis af grøfter og hegn. Resultatet er da også, at deltagerne bliver spredt over flere tønder land mellem græssende kvier og køer. Alle var dog heldigvis af godmodigt sindelag. Køerne altså.

I maj måned ’91 var vi på en tur, som i nogen grad var identisk med turen i dag. Heriblandt et besøg ved det gamle voldsted, kaldet Egholm slot. Ved den lejlighed var det lykkedes for Helge at forvirre selskabet så meget, at faktisk alle troede på at vi var gået 2 km. forkert, skønt vi faktisk sad og spiste frokost i skoven på Skørping holme, med udsigt lige ned til voldstedet.

Dette gjorde vi også i dag, men da fmd. havde startet turen med at antyde, mod bedre vidende, at Helge ikke havde anet hvor han var, men kun tilfældigt havde fundet voldstedet, måtte Helge nu desværre tage en hævner og fortælle om, da både udvalgs- og andre medlemmer led nederlag.

Som da, gik vi også denne gang ud på det gamle borganlæg, og da der altid er nye medlemmer med på turene, måtte Helge her endnu engang berette om stedets oprindelse, brug, storhed og fald.

På hjemturen går vi atter gennem skoven, hvor vi passerer et gammelt savværk. Dette var oprindeligt ejet af Buderupholm gods, men da skoven nu er i privat eje, er savværket det også. Men der så nu ikke ud til, at være den største aktivitet på stedet.

Tilbage i det åbne land, kommer vi bl.a. forbi den gård, hvor den ene af de to gamle Ørnebjerg-brødre, Jens Ørnebjerg, levede. Det var netop ham, der få dage før sin død, gennemgik Rebild by sammen med Helge og da bl.a. sagde: “I gamle dage havde byen 200 originaler, nu bor her 1000 mennesker, men ikke een eneste original”.

Ja, sådan er der jo desværre gået så meget tabt.

Vi skulle egentlig have startet dagen med et besøg i Gl. Skørping kirke og på dens kirkegård, men pga. Gudstjenesten havde dette naturligvis ikke været muligt. Mange valgte derfor at slutte denne tur af, ved at gå ind for at høre om helligkilden, fugtpletten, artolleristens og andres grave, m.m., inden vi glade og tilfredse på legeme og sjæl kunne sige Helge og hinanden tak for en dejlig og anderledes tur.