1994

Vedsted Skov – juletur

Der blev slået nogle rekorder på årets juletur til egnene omkring Skørping den 18. December. Det var ikke nogen rekord at der var 109 personer, som mødte op, men at der var 105 af disse, som meldte sig til den efterfølgende frokost på Rebils Park, se det var en af rekorderne. Vi mødtes ved Skørping skole, og efter sædvanlig information og optælling, går turen straks mod nord gennem Vedsted Skov. Da juleturen skal være kort, må den nødvendigvis gå gennem kendte områder, og vi passerer da også snart det sted, hvor der findes en stensætning i skovbunden, som man mener, er en gammel vaskeplads.

Skoven er på dette sted meget rig på kæmpehøje, og jo længere vi kommer mod nord, jo flere findes der af dem. Helge stopper op ved en af højene, og her var det meningen at vi skulle have haft vores sædvanlige medicin.

Men sådan skulle det ikke være. Turudvalget præsterede ellers at gå rundt med hele seks flasker Gl. Dansk, men da vi skulle til at nyde disse, var de to kvindelige turudvalgsmedlemmer, som bl.a. havde de små glas i deres varetægt, nemlig væk. Fruerne har tidligere bidraget med mange morsomme ting, men dette var dog alligevel en ny rekord. Vi glæder os til den næste.

Der er dog ikke noget, som er så galt, at det ikke er godt for noget. Helge gav os nemlig en masse gode historier om ”Kongen af Rold”, den navnkundige skovrider, emeritus, Jens Hvass. Men det hjalp nu ikke meget, det med at trække tiden, glassene var og blev væk. Det bør dog af historiske grunde nævnes, at alle blev forenede senere på dagen, der er ingen, som stadig vandrer rundt derude i de dybe skove.

Turen går nu over på østsiden af Buderupholmvejen. Det er her i Skørpinglund, man finder den ønskesten, som patienterne fra sanatoriet brugte til at komme 10 ører under, med håbet om at måtte blive helbredt for deres sygdomme. Det siges i øvrigt, at det var strengt forbudt for de to køn at omgås hinanden på hospitalets område. Dette kunne man jo så klare ved at mødes ved ønskestenen, eller måske oppe på Rebildhus, hvor lægerne jo ikke havde noget opsyn med tingene.

Tilbage på vestsiden af vejen, går vi ned til Niels Erik Vangsteds sten, som nu efter mange år i ensomhed, er blevet suppleret med to sten mere. Den ene er en pendant til Vangsteds, og den er rejst for hans kammerat, Poul Edvin Kjær Sørensen, som blev taget til fange her og senere henrettet i København.

Mellem disse to sten er der rejst en meget stor sten med et relief af en flyver, der netop har nedkastet to faldskærme. Teksten her lyder: ”Minde om 17-18. august 1943 da 12 modstandsfolk under transport med nedkastede våben modtaget ved Madum Sø, på dette sted blev standset og nedkæmpet af den tyske besættelsesmagt. Rejst på 50 års dagen”.

Denne begivenhed blev faktisk optakten til folkets oprør mod tyskernes besættelse af vort land. Ø.P. supplerer da også Helge med at fortælle lidt om nogle episoder, som fandt sted efter Vangsteds begravelse fra Ansgars kirke i Aalborg.

På vejen tilbage til skolen, vælger vi at gå ind gennem det gamle sanatorium, som nu er privathospital. Også her er Helge god for et par historier mere. Bl.a. den om oversygeplejersken, som pure nægtede at bo i samme opgang som en nyansat overlæge. Denne var nemlig af hankøn, uha, uha. Sagen endte på højeste sted, med det resultat, at hun tilslut blev nødsaget til at bøje sig.

Det følgende illustrerer også ganske godt, at man ikke var som andre steder her i Skørping. Man siger normalt at hvor Vorherre bygger en kirke, bygger Fanden en kro. I Skørping gjorde man det lige omvendt.

At der var 105 af vore medlemmer, som bakkede op om den efterhånden traditionelle julefrokost er glædeligt i sig selv, men endnu bedre er det at der hersker en utrolig hyggelig stemning fra først til sidst. Man føler virkelig at folk finder sammen, og bare har det dejligt. Sædvanen tro, var der både gaver, taler og julesange, men som noget helt nyt, var der i år også lagt en mandelgave ved samtlige ti borde. Helge har forbudt at nævne hvem der skænkede disse gaver, men da bøgernes titel var ”Kongen af Rold”, står det jo enhver frit for at gætte. Hvis der endelig skal dryppes en smule malurt i bægeret, skal dette være at vi i år manglede Marianne. Det var bare træls, sagt på godt nordjysk. For når der skal gives en ”knuser”, har Marianne jo klart nogle fortrin frem for Helge. Det mener i hvert fald undertegnede.