1994

Wiffertsholm

Som spået før ferien, har vi til efterårssæsonen fået sammensat et spændende program, hvor vi, trods det at vi traver på 8. år, skal færdes på nogle steder, som vore medlemmer ikke har oplevet at besøge før.

På novemberturen skal vi til Høstemark Skov, og nu i september er der mødt ikke mindre end 101 personer op ved Solbjerg kirke, således at vi kan køre i samlet flok til Wiffertsholm Hovskov.

Vi lagde turen om ad Korupvejen, således at vi kunne køre tæt forbi Gl. Wiffertsholm, og dermed få et glimt af både gods og vandmølle. Efter passage af Korup by, drager vi atter mod nord ad vejen mod Graverhuse, hvorved vi kommer lige til Hovskovens herligheder. Wiffertsholm Hovskov og Porsgaard har gennem de seneste ca. 10-12 år været ejet af Ulla og Børge Kejser fra Randers.

Man må sige, at disse to mennesker har udført et stort og flot stykke arbejde. For det første var Porsgaard meget forsømt, men er nu genopstået som Fugl Føniks på fundamenterne af den gamle gård. For det andet fremstår Hovskoven i dag som et vidunderligt stykke natur, med en utroligt varieret beplantning, som tillige er meget velplejet. Ligeledes drives der kun den aller nødvendigste form for jagt, således at skoven er åben, til glæde for både dyr og os mennesker. Man gør ikke noget sådant, uden at det også har nogle økonomiske omkostninger for ejerne. Vi indleder traveturen med at følge et gammelt hovdige. Efter en tid stopper Helge op for at forklare lidt om stedets ejerforhold og historie. Som navnet siger, har Hovskoven tidligere tilhørt Wiffertsholm gods, og da godserne i fordums dage i høj grad levede af fæstebøndernes arbejde, har disse også måttet udføre hoveri i skoven.

En sand bondeven mellem Wiffertsholms ejere, var dog Chr. Sørensen Thestrup. Vi husker, at det var ham, som medbragte ”Det bette røde skrin”, hvori der var penge nok til at købe godset kontant. Det var også ham, der opfordrede sine fæstebønder til at plante frugttræer, således at det sydøstlige Himmerland senere blev kendt som kirsebæregnen.

Dybt inde i skoven finder vi en muret brønd. Den er ikke mindre end 25 meter dyb, og er derfor nu blevet forsynet med et forsvarligt hegn. Man kan gøre sig sine tanker. Hvorfor ligger den tilsyneladende umotiveret her? Måske den har fungeret som vandforsyning for hovtidens dyr og mennesker.

Fra det vestlige skovbryn er der en fin udsigt mod både Gl. og Ny Wiffertsholm, og dette giver Helge lejlighed til at fortælle noget mere om godsets historie. Bl.a. hører vi om hvor stort det egentlig må have været, idet der er opstået flere nye ejendomme fra stedet. Her imellem kan nævnes Fredenslund, Ravnborg, Solbjerg Sønderskov og Porsgaard.

På vejen mod selve Porsgaard passerer vi et engdrag, som er omkranset af en meget forskelligartet skov. Det er nok rigtigt, når Helge siger vi skal prøve at stoppe op og fornemme skovens ”pulsslag”. Hver af vore skove har sine egne kvaliteter, men stemningen kan være vidt forskellig i dem. Rold Skov har sine ”pulsslag”, her slog de i en anden takt. Helge fortæller også, at Børge Kejser, som oprindeligt var udlært på B&W i København, gennem sit firma, Polar Vask i Randers, har skabt en formue, som bl.a. giver familien mulighed for at dyrke deres kunstinteresse.

Dette viser sig også tydeligt på plænen foran beboelseshuset på Porsgaard, idet der her står placeret en stor og flot bronzeskulptur. Denne gav i øvrigt anledning til megen diskussion medlemmerne imellem.

Der er nu ikke langt tilbage til bilerne, og selv om vi, trods meteorologernes spådomme, ikke helt undgik at få ”dug” i håret, havde det været en dejlig start på vore fire efterårsture. Dette var der også mange af vore medlemmer, som gav udtryk for, og det er jo gennem dette ”måleinstrument”, at vi turudvalgsmedlemmer skal aflæse kvalitetsgraden af det produkt, som vi udtænker og laver i fælles samarbejde.