1994

Højris Mølle

Også turen til områderne omkring Højris Mølle den 12. juni blev anderledes end vanligt. Helge havde desværre måttet melde forfald, men heldigvis havde vi fået en aftale med Eiler Worsøe fra Danmarks Naturfredningsforening om at lede denne tur for os.

Det ligger nemlig sådan, at naturfredningsforeningen har købt store arealer af Skivum Krat op, beliggende på begge sider af Sønderup Å, lige ved dambruget og den gamle vandmølle. Da amtets p-plads kun kan tage ca. 8-10 biler, havde vi fundet en større plads lige nord for Højris Møllegaard, og heldigvis for det, idet der som sædvanligt ankom mellem 30 og 40 biler med 79 mennesker ”ombord”.

Eiler Worsøe indledte med at uddele en folder om Langå Egeskov, samt et temanummer af bladet Bygd, som netop handler om gamle vandmøller her i Nordjylland.

Herpå gik vi ned gennem Højris Møllegaard, hvor Worsøe fortalte, at stedet siden middelalderen har bestået af to selvejergårde, men at disse i 1820 blev sammenlagt til den nuværende gård.

Gårdens eksisterende bygninger er ca. 100 år gamle. På stuehusets gavl ser man anført initialerne HF 1884 MEP, og på gavlen til et af kampestensudhusene ses årstallet 1901.

Vi passerer dambruget og stopper op for at betragte de gamle engarealer nedstrøms åløbet.

Engene er dog ved at gro til med træer fordi disse ikke har været holdt i ave siden 1960. Turen går nu opstrøms langs skrænten på åens sydvestside, hvor vegetationen mest består af egetræer med en frodig underskov. Vi passerer både mose- og engarealer, og også her er bævreaspen ved at brede sig faretruende ud i det åbne land.

Da der har været tale om at lave en spang, går vi nu helt ned til åen for at komme over på  nordøstsiden. Spangen var der dog ikke endnu, hvorfor vi følger åen tilbage yderst i engen. Dette var meget heldigt, for lige akkurat på denne søndag i maj, som er ”De vilde blomsters dag”, stod den flotte orkideart, Majgøgeurten i sit fuldeste flor.

Lidt længere fremme langs åløbet møder vi en plads, som bliver anvendt til at samle afskåret grøde på. Det er sådan, at man begrænser grøden i vore åer for at vandet kan strømme frit. Grøden må dog ikke blive liggende ude i vandet, da denne i så fald ville forbruge af ilten under forrådnelsesprocessen.

Vi går et stykke op gennem svingene ad Højrisvej, hvor Worsøe forklarer hvorfor man har tyndet så kraftigt ud i træerne i denne vinter. Årsagen er, at man ønsker at bevare egene, men man har dog ladet de største graner og bøge stå til de er hugstmodne. Der er nemlig gode danske kroner i dem.

Turen går nu atter via dambruget over til åens nordøstside, hvor vi ligeledes følger denne opstrøms. Et par hundrede meter oppe åbenbarer der sig en meget flot udsigt ned gennem ådalen. Vi ser den gamle vandmølle, mølledammen og engen, hvorfra der breder sig egekrat op af de stejle skrænter på begge sider.

Lidt længere fremme rejser der sig en bakke, som er bevokset med nogle forkrøblede træer. Arealet tilhører gården Torndal, og giver et ganske godt billede af hvordan områderne ved Højris Mølle så ud i gamle dage.

Stedet bestod da mest af afgræssede lyngbakker, mens det nuværende egekrat, stort set, er vokset op siden 1880. Der blev dog hugget en del ned under krigen, men også denne frahugst er genplantet, og er nu ved at være vokset op igen.

Der er anlagt en herlig natursti gennem egekrattet, der lyst og venligt giver plads for både kaprifolie og små tørstetræer. – Ja, dem med dobbelt knaldeffekt. Terrænet er meget kuperet, hvorfor det går ned i slugter og op af slugter, inden vi til slut når frem til stedet hvorfra vi startede turen.

Vi fortsætter dog videre mod nord af et gammelt vejspor, og kommer dermed op på et overdrev, som bønderne tidligere brugte som fælles græsningsareal. For os var stedet velegnet til at sige tak til Worsøe for en dejlig dag i denne skønne natur, hvilket vi gjorde ved at give ham en kasse med gyldne dråber. Worsøe, der er pensioneret dyrlæge, har tydeligvis en stor kærlighed til naturen, som han nu har fået fuld tid til at dyrke. Til glæde for både sig selv og mange andre.

Da dagen også var afslutningen på forårssæsonen, var der ligeledes grund til at sige tak til vore deltagere, for altid godt fremmøde til vore arrangementer, for uden dette var der jo ikke grundlag og animation for turudvalget til at lave nye tiltag.

Da dette heldigvis er tilfældet, kunne vi slutte dagen af med at køre hen på traktørstedet, hvor vi over en tår øl/kaffe, kunne aftale en dag for at holde sommermøde. Dette betyder, at vi forhåbentlig kan lægge ud med nye og spændende arrangementer, til den årstid hvor skoven falmer trindt om land.