1993

Bjergeskov

Søndag den 25. april 1993 drog Rold Skovs Venner på tur for halvtredsindstyvende gang. Disse fordeler sig på 46 traveture, en Livø tur, et Sct. Hans arrangement, et weekendophold på Læsø og deltagelse i plantning af ny skov på Kongshøj.

Også på denne søndag var vejret varmt og solrigt, og dette var nok medvirkende til at der mødte ikke mindre end 105 deltagere op på Frueskoens p-plads ved Buderupholmvejen. Ved turens start kunne vi meddele, at vi på trods af de mange tidligere arrangementer, i dag skulle besøge tre steder, hvor vi aldrig har været før. Nemlig at vandre til Lundehuset, til de blå anemoner i Lunden, og endelig til det gamle herresæde, Buderupholm gods.

Turen startede således med at gå vestover gennem Bjergeskov, hvorved vi passerer indhegningen med Frueskoene og derefter kommer ned på grusvejen, der går mellem disse ”bjerge” og området kaldet Skadsholm, hvilket sted vi tidligere har besøgt.

Lidt længere fremme når vi til en åben plads, som endnu i dag kaldes Sletting, hvilket netop er et af flere gamle ord for en rydning i skoven. Der kunne også nævnes navne som f.eks. Holt eller Tved. Herfra er der udsigt mod Lindenborg å og over mod Lundehus, der tidligere havde det folkelige navn Lusitania. Vi husker historien om malkepigerne fra Buderupholm, der skulle være årsag til at huset fik lige netop dette navn.

Når vi tidligere har besøgt Lille Blåkilde, har vi ofte talt om at det kølige friske vand strømmer frem i en mængde, der svarer til hele forbruget i Frederikshavn. Man kan også anskueliggøre det på en anden måde, nemlig ved at sammenligne med forbruget i Skørping. Her skal kilden blot bruge to dage for at levere vand nok til at dække byens totale årsforbrug.

Inden vi går over træbroen til åens vestside, kommer vi forbi nogle flotte tuer af stargræs. Da disse ”Startuer” faktisk er meget højere end de kan blive ifølge botaniske angivelser, må man gå ud fra at forfatterne aldrig har været i Rold Skov.

Vel over Lindenborg å skal vi passere et pigtrådshegn med strøm i, og bedst som fmd. skræver over det, er der en deltager som løfter tråden op, således at der gik en af piggene gennem hans bukser. Dette kom der megen morskab og mange ”kvikke” bemærkninger ud af, især fra et par kvindelige udvalgsmedlemmer.

Nu er der ikke langt til Lundehuset, og her havde husets beboer, Svein Hoplen, givet os lov til at stoppe op i dagens anledning. Turudvalget havde nemlig vedtaget, at dagen skulle markeres med at udbringe en skål for Rold Skovs Venner. Dette skulle ske i champagne, og derfor havde vi i forvejen kørt Knud`s bil i stilling med bagagerummet fyldt op med de ædle dråber. Da Helge hævder, at han blot er menigt medlem af Rold Skovs Venner, skal han jo ikke have nogen opmærksomhed på en sådan dag. Men der er én person vi ikke kan undvære, og det er vor gode fe, Marianne. Vi havde vedtaget, at Helge skulle have en hilsen med hjem til hende, fordi han må få lov at komme på tur hver eneste gang vi kalder.

Men pludselig stod Marianne der i egen person, og det blev derfor en ekstra glæde, at kunne give hende selv en af de specielle sammenplantninger fra ”Botanik” i Aalborg. Da alle havde fået noget i glassene, kunne vi slutte denne del af dagens program med at udbringe et trefoldigt hurra, både for Rold Skovs Venner og for mange gode ture fremover.

Helge var i sin tale inde på tiden så langt fremme, som efter de næste 50 ture.

Dagens næste programpunkt var, at vi skulle se de blå anemoner i Lunden, men pga. det pludselige forår, var de nu næsten afblomstrede Vi benyttede dog lejligheden til at holde frokostpause i dette meget skønne naturområde.

På vejen til Buderupholm kommer vi forbi et langt gult hus. Helge fortæller at dette er godsets tidligere mejeri, og samtidigt siger han, at vi må nøjes med at se over til selve godset, da man ikke vil have folk for tæt på enemærkerne.

Fmd. ved, at dette ikke passer, for han har modtaget et meget venligt brev fra ejeren, Kgl. bygningsinspektør Hans Dall, hvori der står, at vi er meget velkomne. Samtidigt fortæller han i brevet lidt om det tidligere gods, som nu blot har et tilliggende på 45 tønder land.

Dette meddeler fmd. Helge, som er ved at dø af grin over at det endnu engang var lykkedes at tage gas på ind til flere udvalgsmedlemmer. Dette klares dog med at fmd. senere over for samtlige deltagere erklærer, at Helge ikke mere er i stand til at kunne huske hvad vi må og ikke må. Altså – påstand mod påstand.

Selvfølgelig drejer vi også ind på godsets forplads, hvor Helge fortæller lidt om historien bag de smukke gamle bindingsværkbygninger, der endnu i dag fremstår som meget solide og velholdte klenodier.

På hjemturen går vi forbi dambruget ad asfaltvejen via Buderup Bro, således at vi atter kommer over åen, og kan dreje ind ad skovvejen, der følger dennes østside.

Vi standser ved en stor bøg, som dog har mistet en del af sin tidligere magt og vælde. Helge siger, at det er Bettefandens Bøg, og hvem var så denne Bettefanden? Jo, vi husker fra historien om Røverne fra Rold, at Bettefanden hed Johs. Jensen og var fra Stenild, og netop denne legendariske person, har man altså ønsket at udødeliggøre på denne måde også. Dagens sidste stop var ved den smukke sø, som ligger bag Teglgaardsmølle, og derefter måtte turen nødvendigvis gå op ad ”bjerget”, idet Bjergeskoven stadig befandt sig mellem os og vore køretøjer.

Det er karakteristisk, at der er langt mindre snak, når terrænet således arbejder mod, og ikke med tyngdeloven, og da selv udvalget var blevet varme og tørstige, var disse tvungne til at køre hen på Roldhøj for at få tørsten slukket med et krus øl, men også for at få sig en hyggesnak om dagens store og små begivenheder.

Ikke en ringe afslutning på en god dag i vor kære Rold Skov.