1992
Torstedlund Skov
Det var ikke uden problemer, at turen til Torstedlund Skov kunne gennemføres den 1. november. Der havde forinden foregået en livlig korrespondance mellem Nørlundfonden, Helge og fmd., men til slut lykkedes det da at få lagt en rute hvor vi måtte være. Og så blev det for resten en pragtfuld tur på ca. 14 km., som de 78 fremmødte deltagere kom til at opleve i et særdeles dejligt terræn. Vi mødtes ved det nedlagte Conradsminde glasværk, hvorfra Helge lagde ud med at føre os mod vest på nordsiden af Vintønden, der danner skel til Nørlund Skov. Overalt i denne skov finder vi mange gamle diger. De stammer helt tilbage fra 1700 tallet og strækker sig over mange kilometer, idet formålet med dem var at hindre kreaturer i at trænge ind og forårsage ødelæggelse af skoven. Der var derfor anbragt hegn langs digernes top, og hermed opnåede man en ting mere, nemlig at man kunne have svin på olden. Det var selvsagt et gode at have foder til svinene, men det havde også den fordel, at disse var medvirkende til at rode bog og agern ned i jorden, således at skoven blev plejet og forynget på denne måde.
Vores nye medlem, fhv. gartner Aksel Madsen, som er barnefødt i Aarestrup, blev opfordret til at fortælle lidt om egnen. Aksel Madsen omtalte sin onkel, lærer Theodor Johansen, som bl.a. har hugget inskriptionen på Flyverstenen. Desuden har han også lavet meget stenhuggerarbejde på omegnens gårde, således er mange portaler og stene med gårdenes navne et resultat af hans flid med hammer og mejsel. Aksel Madsen kunne også fortælle om de mange påfugle, der gik i Frueskoven på vestsiden af Haverslevvejen i hans drengetid. Ligeledes at Albæk Hovedgård dengang hørte med til Torstedlund. Vi er nu på vej mod Flyverstenen, og Aksel fortæller at vejen der går i en ret linie fra Torstedlund og ned forbi stikvejen ind til Flyverstenen, kaldte de for ”Linen”. For mange af Rold Skovs Venner var Flyverstenen et gensyn, men for flere nye var det den første gang de var på stedet. Så Helge måtte endnu engang fortælle historien om nedskydningen, fundet af ligene og om begravelsen de to gange på Aarestrup kirkegård. På højdepunktet omtrent midt i Torstedlund Skov, ses en ny mast med paraboler vendt i modstående retninger. Denne er et led i ”Elsam”s radiokæde på strækningen mellem Tjele og Vendsysselsværket, og anvendes til at overføre målinger og meldinger mellem ”Elsam”s forskellige samarbejdspartnere. Da det var blevet køligt at sidde stille, holder vi kun en kort ”melmadspause”, inden vi fortsætter turen i en stor bue gennem Ersted Skov ned mod Lindenborg ådal.
Ved et område, der kaldes Vaseholm, findes en lindeskov, der næsten har noget urskovsagtigt over sig. Det er ret sjældent at finde større områder med ene lind, og det er karakteristisk, at træerne danner små forhøjninger i terrænet. Dette gør, at de bedre kan klare sig gennem både fugtige og tørre perioder. Nu går turen tilbage mod udgangspunktet, men da vi ikke må gå gennem savværket, må vi også her i en stor bue udenom. Det er dog et meget skønt område vi befinder os i, bl.a. skal vi ned gennem en ret stejl slugt, der var bevokset med blødt græs og mos. En sådan bund har den egenskab, at den let samler vand og derfor ofte bliver meget glat. Dette var der flere af vore deltagere, som erfarede ved en hurtig nærkontakt med den jord, hvoraf vi alle er kommet. Vel tilbage ved Conradsminde kunne vi konstatere, at det trods en problemfyldt tilrettelæggelse, blev en særdeles god og naturskøn tur som nu var slut. Vi var også meget heldige rent vejrmæssigt, idet det kun var bagtroppen, som nåede at få lidt regn på de sidste par hundrede meter af de i alt ca. 14 tusinde. At sidste efterårsmåneds første søndag fra nu af druknede i regn og rusk, havde for os ingen betydning. Thi udvalget kørte nemlig på Roldhøj, og her fik vi sammen med Else Jensen tilrettelagt dette års julearrangement over en enkelt kop øl.