1992

Rebild Bakker

Da vi i udvalget gerne vil prøve at lave et så varieret program som muligt, havde vi valgt at slutte forårssæsonen af med et aftenarrangement med efterfølgende kaffebord. Alt sammen i området omkring Rebild. Der mødte da også 98 personer op, hvoraf ikke mindre end de 94 ønskede at deltage i traktementet på Hotel Rebild Bakker.

Helge indledte turen med at gå hen forbi Blokhuset mod øst, og inde mellem træerne finder han snart en stenbelægning i skovbunden, som afslører hvor tyskerne havde en lyttepost under krigen. Herfra fører han os ned af en stejl skråning med det formål at vise os en sten, som er fundet af en dreng for ganske nylig. Ingen havde kendt den tidligere, og da drengen ringede til Helge og omtalte stenen, som var forsynet med tyske inskriptioner og et rids af en stålhjelm, ville Helge ikke tro det. Det viste sig imidlertid at være ganske rigtigt. Tyskerne selv, havde lavet et mindesmærke for Deutsche Flugwaffe, og årsagen til at den er bevaret, er ganske enkelt at den var trillet ned af skråningen oppe fra lytteposten, og siden har ligget godt gemt i skovbunden, skjult at et tykt lag vissent løv. Det var faktisk heldigt at drengen opdagede stenen, der var landet skråtstillet mod et træ med teksten nedad. Af en eller anden grund stak han hånden ind, og kunne mærke at der var ind­hugget nogle tegn på overfladen. Skovens folk har senere vendt den rundt, og man kan nu læse følgende tekst: Zum Andenken. (herunder ses ridset af hjelmen, og teksten fortsætter) Flug-Waffe. Rebild. 1940. For at ingen skal forgribe sig på den skal den blive liggende på sin nuværende plads, hvor den har ligget upåagtet hen i mere end halvtredsindstyve år.

Turens næste etape bliver overdraget til Birgit, og hun leder os ned mod Kovadsbækken gennem et helt anderledes terræn, end hvor folk normalt færdes i Rebild Bakker. Nede ved bækken omtaler Helge både flora og fauna, der begge er specielle derved, at de her repræsen­terer flere arter, som er relikter stammende helt tilbage fra sidste istid.

Vi har gennem årenes gang hørt så mange historier om krybskytten Lars Kjær, at vi nødven­digvis også må besøge hans hus ved foden af Rebild Bakker på nordsiden af hulvejen. Hvis man er interesseret i den himmerlandske almues historie, er dette sted et fint eksempel på ægte jysk levevis med dyr og mennesker under samme tag. Helge fortalte om hvorledes han med hjælp af Lars Kjærs efterkommere, kunne lave tegninger over manglende ting af indboet, således at disse kunne rekonstrueres som helt nøjagtige kopier af netop Lars Kjærs personlige ejendele. Det var faktisk slående, hvor rummeligt det udefra sete lille hus var. Med stald i vest og beboelse i øst, havde det god plads til at alle vi Rold Skov-venner kunne være i huset på én gang. Prøv at bede næsten 100 mennesker indenfor derhjemme, mon ikke vore små hjem ville være fyldt til bristepunktet.

Det var egentlig meningen, at turen skulle være fortsat til Ravn- og Blåkilde, men da tiden var knap, valgte vi at begynde opstigningen til højderne op mod Hotel Rebild Bakker. På toppen lige før hotellet var der et smalt spor gennem en mark med vinterraps, som kunne følges næsten lige til døren. Trods det, at vi nu har haft konstant solskin, med begyndende tørkeska­der, i over en måned, stod rapsen så godt, at de mindste af vore deltagere let kunne skjule sig mellem planterne. Helge havde forinden aftenens ekskursion gjort klar til at fremvise en diasserie om Rold Skovs Venner i hotellets auditorium. Men pga. tekniske vanskeligheder blev der en lille pause, som han udfyldte meget flot ved at gå på scenen, hvor han spillede klassisk musik på det der anbragte flygel. Vennerne gav ham da også stor applaus, mens fmd. ikke kunne lade være med at tænke tilbage på historien om Mozart.

Efter retableringen af el-forsyningen, fik vi nu lejlighed til at gense og genopleve sekvenser fra mange tidligere ture med Rold Skovs Venner i form af dejlige billeder, som Helge har optaget gennem årene. At dette indslag faldt i god jord, kunne man tydeligt høre af de mange kommentarer, som der lød rundt omkring i salen. Som sidste punkt for denne aftens program, var der nu dækket op ved små borde i restauran­ten, og vor altid gode fe, Marianne, havde forinden sørget for at alle kunne få mad med rulle­pølse eller ost, samt kaffe og the efter hver enkelt deltagers eget ønske. Godt vi har Marianne! Efter en times tid med hyggeligt samvær, var forårsprogrammet tilende og turudvalget kunne slappe af over en stille øl, samt glæde sig til at mødes hos Hanne og Knud i Ertebølle den 16. August, således at vi kan planlægge nye og spændende oplevelser. Til glæde for os og vore meddeltagere.