1992
Willestrup
Trods det, at søndag den 10. Maj både var Mors Dag og en stor konfirmationssøndag, mødte der alligevel 86 voksne og 3 børn op ved Willestrup Barokhave, hvor dagens arrangement skulle tage sin begyndelse. Haven havde endnu ikke indledt sæsonen, men godsejer Vincents Iuul havde venligst imødekommet vort ønske om at indlægge et besøg som et led i vort dagsprogram. Selv om Helge påstod ikke at vide noget om haven, havde han selvfølgelig, som sædvanligt, noget at fortælle. Haven er opdelt i flere afsnit, og ved første stop gav han et kort rids om hvordan Vincents Iuul har genskabt den oprindelige barokhave fra 1750.
Under turen gennem havens lindeallé fortalte Helge, at han under udarbejdelsen af sin nye bog om Danmarks skove var blevet klar over, at det hverken er egen eller bøgen, som er Danmarks oprindelige løvtræer, men derimod linden, som netop er så flot repræsenteret her på Willestrup gods.
Når man betragter godsets hovedbygninger i dag, fremstår de som et trefløjet bygningsværk. Oprindeligt var gården lukket med en fjerde fløj, nemlig godsets kirkebygning, og som et synligt bevis på dette, kan man fra barokhaven endnu se kirkens døbefont, der er anbragt som en solid og bastant blomsterkumme på en af græsplænerne.
Vi forlod nu haven for at drage til skovs, hvor vi egentlig også hører hjemme. Vi fulgte vejen mellem hoved- og avlsbygninger, forbi skovfogedboligen og derpå mod vest langs det sydlige skovbryn til området, som kaldes Kirkeskoven. Kirkeskoven indeholder en enklave, som kaldes Marielund, og her fortalte Helge, at vi faktisk befandt os på stedet hvor Danmarks første graner overhovedet blev plantet, da disse blev indført som nye træsorter fra fremmede lande. Vi standser også under et stort fyrretræ, og her ville Helge gerne have en respons fra holdet, om man kunne huske hvilke af nåletræerne der var Danmarks oprindelige? Flovt nok, ikke én af os kunne huske dem alle, som er fyr, taks og enebær. Helge overvejede derpå at sige pladsen op som naturvejleder, men det kan som bekendt ikke lade sig gøre.
Længere fremme tangerer vi østsiden af Birkholm Mose inden vi går over Rold-Terndrup vejen og kommer over i Mølleskoven. Vi passerer først et hedeareal og herfra er terrænet jævnt stigende, f.eks. rækker Bjesing Bakke 59 m. i vejret.
I den forbindelse skal det nævnes, at Helges omsorg for deltagerne er rørende. Det var nemlig sådan, at tre af disse havde taget ca. 18 kg. last på ryggen som fortræning til en fjeldtur i Sverige. Og se, om ikke Helge bad Karin, i sin egenskab af sygeplejerske, om løbende at tage pulsen på én af dem, for at sikre sig at alt var i orden. Med en sådan turleder kan man trygt overgive sig til naturens kræfter, for det kan da overhovedet ikke tænkes, at han bare tog gas på os. Efter endnu en lille vandring og et lille hop over det eneste vandløb vi passerede denne dag, var det tid til frokost og almindelig afslapning, inden vi atter fortsatte østover gennem den dejlige Mølleskov.
Mølleskoven er et idyllisk naturområde, som bærer mere præg af fred og ro, end på så mange andre steder, hvor det måske i højere grad er direkte skovbrug, som er den anvendte drifts-form. Skoven gennemskæres af Rostrup-vejen, som vi passerer inden vi skal til at slutte vor rundtur ved at dreje mod nord tilbage mod udgangspunktet. Vi tangerer lige akkurat Willestrup ådal inden vi går gennem Møllelund, der er det område af skoven som grænser lige op til dambruget, der igen ligger umiddelbart i forbindelse med selve godset. Atter en dejlig tur var tilende, og denne gang var vi tillige velsignet med det skønneste forårs- vejr, som nogen overhovedet kunne ønske sig. Vores stående aftale med vejrguderne om godt vejr, var således til fulde blevet overholdt, hvilket indebar at skoven var netop så smuk, som den kun kan være, når det lysegrønne løv står badet i solens varme lys.