1991

Sct. Hans aften i Troldeskoven.

Det var tæt på. Det var meget tæt på at vores Sct. Hans aften var druknet i regn. Hele efter­middagen havde regnen stået ned i tove, og for de to familier, der havde påtaget sig opgaven med at tage ned på bålpladsen for at forberede aftenen, blev det ingenlunde en let opgave. Og så blev det alligevel det mest vidunderlige vejr. Ingen af de 52 tilstedeværende til dette vort første Sct. Hans arrangement kom til at fortryde, at de havde taget beslutningen om at deltage. Trods de dystre vejrudsigter. Til at arrangere aftenen havde vi dannet et lille underudvalg med Marianne, Carsten og Karin, Esther, Søren og Inge som deltagere. Vi havde mødested og -tid på Storkroens p-plads kl. 18.30, og her mødte Marianne og Carsten op med Hotel Rebild Bakkers kassevogn for at transportere alt vores habengut op på bålpladsen i urskoven. Til gengæld blev alle bedt om at tage en stor vissen grangren med fra en stor dynge, der lå på p-pladsen. Der havde naturligvis været problemer med at få samlet tørt brænde nok til at lave et ordentligt Sct. Hans bål af, hvorfor udvalget måtte have denne håndsrækning. For Carsten og Karin, Søren og Inge var det trods regnen alligevel lykkedes at få ild i tre små ”lejrbål”, og Marianne havde fremskaffet borde fra hotellet, som nu stod dækket med røde duge, chips og kildevand fra Ravnkilden til at tage imod os efter en, efter vore forhold kort travetur derop. Da alle havde fået sig placeret med borde og stole mellem bålene, blev vi budt velkommen af Søren, der også kort orienterede om aftenens program. Det kunne egentlig have været morsomt, hvis man havde kunnet stå på afstand og betragte dette sceneri. Det er vist svært at afgøre om Rold Skovs Venner er bedst til at trave, eller til at snakke, eller til at spise, eller til at grine. Mon ikke det hele går op i en højere enhed.

Efter afslutningen af dette ”festmåltid” i Guds frie natur, skulle der lige som ved andre fester være plads til lidt oprydning. Her tog Helge sig en fritime, idet han havde givet tilsagn om at være båltaler i Støvring. For dels at give deltagerne et tilbud om at røre sig, og dels for at give plads til at arrangere det næste programpunkt, inviterede vi alle til at gå med på en kort rundtur til Troldeskoven. Formanden var meget beæret, idet Søren og Carsten betroede ham at lede denne tur. Herunder udnyttede han tillige groft, at kunne huske nogenlunde, hvad Helge tidligere har fortalt om forskellige hændelser ved og omkring Prinsessetræet. Ved tilbagekomsten efter denne lille afstikker var der nu ankommet et hold squaredansere fra Skørping for at give en opvisning. Trods det, at de lige var kommet hjem fra Kiel, havde de lovet Marianne også at ville danse for os, men man må sige, at det ikke var de bedste betingelser de havde. For det første er en blød skovbund nok ikke det bedste dansegulv, og for det andet afgav vores generator en meget svingende effekt. Det sidste havde dog ikke det mindste at gøre med at det var Carsten, som var elværksbestyrer. På den udsendte indbydelse havde udvalget opfordret til at tage en heks med til at fyre af på bålet. Dette måtte dog ikke være konen. For ulejligheden ville man udsætte en præmie for den flotteste, og vi kunne derfor smykke vort Sct. Hans bål med hele tre flotte hekse. Esther og Marianne var udpeget som dommerkomité, og mellem de tre hekse valgte de søsteren til Dorthe Andersen og Kirsten Veggerby som den flotteste. Præmien var ét års gratis medlems­skab af Rold Skovs Venner, men da der var næsten dødt løb, var der også en præmie til nummer 2 og 3. Efter præmieoverrækkelsen var det tid for bål og båltale, og begge dele var bare i top. Det er jo meget flot, at vi i Rold Skovs Venner så at sige disponerer over en båltaler, som man andre steder skal være meget heldige for at kunne få fat i. Helge måtte således for anden gang træde til og holde talen på denne aften. Jo, vi er faktisk privilegerede os skovens venner. Vi skal heller ikke glemme, at udvalget havde fremstillet sangblade til lejligheden. Naturligvis var midsommervisen der, men også mange andre ting fra vores dejlige sangskat var med. Flot klaret, det er skønt når nogen vil ændre på at der bliver sunget alt for lidt når vi danskere er sammen. Som det sidste programpunkt kunne alle pludselig trylle både kaffe og kage på bordet, nogle endda med fløde til, og for hvem der havde lyst, havde Inge medbragt en grydefuld dej til snobrødsbagning. Det var derfor i en særdeles god og hyggelig stemning vi sluttede aftenen mens bålene brændte ned. Da vore deltagere havde forladt bålpladsen var der kun oprydning og efterslukning af alle bål tilbage. Det var jo så meningen at der kun var kørselstilladelse for transport af gods. Er det nu til at forstå, at ikke alle havde forstået dette? -Sært nok, at nogen brokker sig når man kører med forbi!