1991
Fræer Purker
Søndag den 14. april havde vor kære turleder, sammen med udvalget bestemt, at holdet skulle mødes på torvet i Skørping, og derfra gå gennem Fræer Purker og Skalsminde Mose til Estrup Dam og videre til den nye golfbane.
Ved starten fra torvet oplevede vi et godt eksempel på ”Livets gang i Lidenlund”. På det fastsatte mødetidspunkt var mødt ca. det halve antal af vort normale fremmøde, men vi var godt klar over, at der ville dukke flere op, for bommene ved jernbaneoverskæringen var nede, og der holdt en lang kø på den anden side. Det viste sig da også, at de kunne være kommet til at holde der i meget lang tid. Hvis ikke en utålmodig sjæl havde henvendt sig på stationen og gjort opmærksom på at man bare holdt der, uden at der ellers skete andet, havde de nok kommet til at vente til næste tog skulle passere, for på stationen erkendte man blankt, at man havde glemt at hejse dem op efter det sidste. Efter denne forsinkelse, som gav anledning til megen moro, kunne de 88 fremmødte deltagere samt lille Therese endelig begive sig ud på den planlagte vandring.
Første del af turen gik op gennem Skørping by, og flere steder på vejen stoppede Helge op for at fortælle morsomme anekdoter om byens befolkning. De var der alle og hvor holder vi efterhånden af dem alle sammen, både de klerikale, forfatterne, kunstnerne, originalerne, skovens folk, og ikke mindst de ganske almindelige, hyggelige, provinsielle indbyggere.
Oppe ved Jægerslund drejer vi ind i skoven, og kommer snart forbi Egehuset hvor der på en bakketop på den modsatte side af vejen tidligere stod en bænk, kaldet Hjorts bænk. Herfra er der den smukkeste udsigt ned over Skørping by, og som baggrund knejser tårnet højt over Skørping hospital. Vi er nu for alvor kommet ind i det dejlige stykke skov, Fræer Purker. Vejret er på denne aprilsøndag helt vidunderligt og naturen viser sig derfor fra sin allersmukkeste side, solbestrålet og ikke en vind der rører sig. Vi går gennem gammel stævningsskov og når frem til Skalsminde Mose. Her åbner der sig atter et panorama af stor skønhed, og så påstår Helge endda at her er endnu smukkere om vinteren, når frost og rim pudrer alt til med sit hvide slør. Mellem arealerne ved Skalsminde Mose og Estrup Dam skærer vejen til Terndrup sig gennem skoven, hvorfor denne må passeres for at nå over til søen, der i dag var udset som stedet, hvor vi ville spise og hygge os for en kort stund.
Ved søens bred mindedes nogle stykker af os, hvordan Helge på den første juletur i 1987 tog gas på hele holdet i almindelighed, og Thora i særdeleshed, ved at bilde os ind at Marianne skulle være kommet med julegløgg, men nu for forvildet rundt inde i skoven, da det havde været nødvendigt at ændre dagens rute pga. jagt. Helge mente, at dette var Mariannes hovedpine, hvilket øjeblikkeligt medførte at Thora udnævnte ham som værende en stor mandschauvinist. Havde det været i dag, havde vi godt været klar over, at Marianne blot holdt i skjul bag den næste gruppe træer og buske, men på daværende tidspunkt lykkedes joken til fuldkommenhed.
Dagens sidste besøg gjaldt Rold Skovs Golfklubs nye baneanlæg, som ligger i særdeles naturskønne omgivelser. Men for en gangs skyld måtte vi konstatere, at et led i vore arrangementer ikke var vellykket. Vi havde en aftale med Ninni Christensen om at besøge klubben denne dag, men desværre var hun ikke til stede, og tilsyneladende var ingen andre orienteret om at vi kom. Ude på banerne blev vi i første omgang taget vel imod af et par af golfspillerne, som tilmed fortalte om anlæggets tilblivelse og derpå demonstrerede hvordan man benytter det i praksis. Medlemmerne havde bl.a. hjulpet til med opbygningen, og haft snavs på hænderne for at modvirke såkaldt ”golffims”. Der var imidlertid andre spillere, som oppe i receptionen beklagede sig over at vi havde gået på deres græs, hvorfor vi hurtigt kortede besøget af og forsvandt ind i skoven igen, og det er jo også her vi hører hjemme. Her er der ingen anden fims end den der skal være, og vi kalder den almindeligvis for duft.
Da golfbanens skel går langs Estrup Dam, følges søbredden rundt mod Fræer vejen, som vi straks krydser over, idet turens sidste etape mod Skørping ligger på nordsiden af denne. En deltager havde tidligere på dagen spurgt Helge om hvad ordet ”purker” egentlig betyder, men var blevet bedt om at vente med at få svaret til vi var på det helt rigtige sted. Der er nemlig på den pågældende strækning nogle gode eksempler på træer, der bliver betegnet som purker. Det kan sammenlignes med navnet purk for en lille dreng, idet disse træer ofte er ganske små, selvom de måske er over 100 år gamle, men de kan være skåret tilbage igen og igen for at anvende træet til forskellige formål. Tilslut når vi ned til mere og mere bebygget område, og ender ved vejen fra Gammel Skørping. Dette var meget praktisk, da mange af vore biler holder henne på p-pladsen ved kroen og stationen, idet torvet i Skørping måtte udvides betragteligt, hvis det skulle give plads til køretøjerne, når en forsamling af Rold Skovs Venners størrelse er på farten.
