1991
Bjergeskov
Det var en sæsonstart der lover godt for det nye år, som de 79 fremmødte deltagere oplevede søndag den 17. Marts. Man kunne konstatere, at alt er ved det gamle med både drilleri, godt humør, godt vejr, samt glæden over at færdes i vor dejlige natur. Vi mødtes på p-pladsen ved Frueskoen, og ved velkomsten gav udvalget udtryk for at vi selv synes, vi har fået sammensat et godt program, og som noget nyt skal nævnes, at vi i år vil prøve at afvikle en Sct. Hans aften oppe på Bålpladsen i Urskoven.
Nævnes skal også, at et af vore medlemmer, John Fals, vandt den udskrevne konkurrence om at finde det tykkeste træ i Nordjyllands Amt. Dette resultat ses omtalt i AaS fra den 9. marts. Rold Skovs Venner besøgte kæmpebøgen ”Birgitte” i Solbjerg Sønderskov på en tur i foråret 1989.
Helge indledte turen med at føre os gennem Bjergeskov ned mod Skadsholm. Herfra mosede vi os gennem urskoven ned til Lindenborg Å, for at følge denne og nogle små vandløb i en rundkreds, således at vi tilslut nåede omtrent det samme punkt på Skadsholm, hvorfra vi havde startet. Under passagen af dette fugtige terræn, præsterede Birgit det kunststykke, først at komme velbeholden over et vandløb, for derefter at stå ret op og ned, og så sætte sig lige på sin r.., sådan.
Fra Skadsholm fulgte vi det høje terræn mod sydvest til vi var på højde med Lille Blåkilde. Til glæde for nye deltagere, oplyste Helge nede ved selve kilden, om hvorledes den afvander ca. 15 km 2 med 150 liter vand pr. sek. og derved opstår som en kombineret sump- og strømkilde. Om bevoksningen af Stargræs kunne Helge, som tidligere københavner, fortælle det pudsige, at på sjællandsk dialekt bliver græsset selvfølgelig til ”Startuer”. Prøv selv at sige det på sjællandsk. Længere oppe af åen kommer vi forbi ”Slalombakken”, som om foråret bliver helt gul af tusindvis af kodrivere. Vi stopper ved en oldtidshulvej og her fra har vi udsigt mod et hus som tidligere blev kaldt ”Lusitania”. Dette var egentlig navnet på en Brittisk passagerdamper på 31.500 t. fra 1906, men i gammel tid havde folkeviddet givet huset dette navn, fordi det husede malkepigerne fra Buderupholm.
Vi er nu på vej tilbage mod det virkelige høje terræn, hvor vi møder et øjetræ, som Helge meget rammende har givet navnet ”Albuetræet”. Fra en nærliggende gravhøj er der en flot udsigt ud over Gravlev sø og videre mod byen med sin kirke i baggrunden. Det går stadig opad imod en god plads med nogle nyfældede bøgestammer, lige stedet til at raste på inden vi skal videre mod ”Slettingen”. Sletting er et gammelt ord for rydning, og på denne plads lå der da også tidligere en skovfogedbolig, hvoraf man endnu kan ane resterne i skovbunden. Helge fortalte om, hvorledes den gamle skovfoged Sletting og Jens Ørnebjerg engang diskuterede om hvornår Rebild Bakker brændte. Jens Ørnebjerg sagde 1905, mens Sletting holdt på 1906. De holdt længe på hvert sit årstal, men til slut måtte Jens Ørnebjerg bøje sig, for det var nemlig Sletting, der som dreng var kommet til at starte branden. Han havde sammen med en anden hjorddreng tændt bål for at stege kartofler, men ilden havde taget magten fra dem. I lange tider efter dette, gik al tidsregning i Rebild ud fra, om det var før eller efter bakkerne brændte.
På den videre tur passeres en gammel bøgeskov, hvor Sortestorken havde rede i begyndelsen af århundredet. Herfra er der ikke langt til området, der bliver brugt til Proveniensforsøgene, hvor man lader træer fra forskellige lokaliteter vokse for at se hvordan de udvikler sig forskelligt på samme areal. Vi var nu meget tæt på startstedet, og som nævnt havde vi oplevet en vellykket tur på alle måder.
