1990
Ersted Skov
Det første morgenindtryk af den 3. oktobersøndag, var synet af naboens kridhvide tag og græsplæne. Med en høj himmel og tillige totalt vindstille, havde kong vinter fået mulighed for at gøre opmærksom på, at han var ved at røre på sig efter sommerdvalen. Men en sådan morgenstund betyder også et strålende flot vejr ud over alle grænser, når man kommer lidt op ad dagen, og dette var netop den ydre ramme om vores anden efterårstur 1990.
Turen udgik fra Thingbæk kalkmine og var lagt gennem Røde Mølle til Ersted Skov, og derfra videre ned om Gråstenen ved Aardestrup og igen retur gennem Røde Mølle. Når turens rute er anført, er der dermed også fortalt, at den skiller sig ud fra så mange andre ture ved at foregå dels i skov, men også for en stor dels vedkommende ude i det åbne land.
Efter velkomsten gik vi straks mod Røde Mølle, og på vejen passeres stedet hvor vores tidligere gæst, Danny Druehyld har til huse. Ved ankomsten til Røde Mølle kom gårdens bestyrer, Peter Nielsen, ud for at tage imod os. Dette betød, at vi fik en ekstra oplevelse, idet Peter tilbød at følge os på vej, sådan at vor rute kunne lægges gennem gårdens store indhegning, hvor der for øjeblikket står ca. 750 dyr, fordelt på 400 dådyr, 55 smaldåer og 290 kalve. Det er svært at beskrive, men der er en væsentlig forskel på at gå inde imellem dyrene, end blot at stå udenfor et hegn og se på dem.
Efter Røde Mølle fulgte den første etape over åbne marker, til vi nåede ind i Ersted Skov. Helge forklarede, at denne skovpart ikke bød på andre seværdigheder end en dejlig afvekslende natur. Vi fik dog forevist et par gode eksempler på-, og fik forklaret forskellen på et jordfaldshul og et dødishul. Vi husker, at det kegleformede jordfaldshul opstår når humussyre nedbryder undergrundens kalk, hvorved ”låget” til sidst styrter ned, mens det mere afrundede dødishul er opstået efter en kæmpestor isklump, som har været dækket af moræneaflejringer, hvorfor det har taget lang tid for isklumpen at smelte bort. Helge omtalte jordfaldshullet som værende Røverstuen. Røverstuen og Røverstuen og Hestegraven volder tilsyneladende store problemer for enkelte af Rold Skovs Venner.
Herefter var ”skovturen” slut, idet resten af turen foregik i det åbne land. Målet var intet mindre end at ramme lige ind i centrum af Himmerland. Dette kan også sagtens lade sig gøre, da der på stedet, lige bag Aardestrups annekskirkegård ligger en kæmpestor sten, kaldet Gråstenen. Vi kunne dog ikke lade 69 mennesker gå helt hen til den, da den pågældende mark stod tilsået med nyspiret korn. I stedet gik vi over på selve Aardestrup kirkegård, hvor de 11 flyvere, som vi husker omtalt ude fra Flyverstenen, ligger begravede. Fra Aardestrup var der nu en travetur på ca. 4 ½ km. tilbage til Thingbæk, og da Helge også denne gang skulle ud på en ny tur, måtte han forlade os og sætte det lange ben foran. Dette gav nu ingen problemer, for vejen er let at finde og den fører os lige ned til Røde Mølle fra de bagved højtliggende arealer. Der er derfor også en flot udsigt ned over gården ved åen og over mod Sønderkol, som vi besteg på den første efterårstur. Vejen fører os videre gennem selve gården, og da vi senere passerede dambruget lige før Thingbæk og vi et øjeblik stod og betragtede at fiskene blev fodret fra et automatisk foderanlæg, faldt dagens sidste og bedste replik. Det var Lilli Andreasen, som med næsten sagtmodig stemme sagde: ”Sådan et kunne jeg også godt tænke mig at have derhjemme”. Hun har 3 store mandfolk at fodre hver dag.