1990
Toft Skov
Vi mødtes ved Kragelundsporten 3 km. nord for Toft Camping, hvor vi straks blev budt velkommen af revierjæger Peter Knudsen. Ved et besøg i Toft Skov kører man normalt ind i området i bus, men da Rold Skovs Venner er vant til at trave, havde Peter Knudsen velvilligt lovet at forlænge tiden, sådan at vi kunne tilbagelægge hele strækningen til fods. Selvom Lindenborg gods altid stiller en guide til rådighed, er besøget vederlagsfrit, og da Peter Knudsen også havde undslået at modtage noget honorar, havde vor kasserer indkøbt 6 flasker god rødvin, som vi startede med at give ham som en påskønnelse for hans beredvillighed.
Peter Knudsen indledte turen med at fortælle om Toft Skovs historie. Den dækker et område på ikke mindre end 8000 td. Land, som blev indhegnet af 25 km. hegn i 1907. Arealet består af både mose, eng og skov, hvorpå der lever 400 stykker kronvildt, 200 rådyr og i 1926 fik man også vildsvin. Disse findes i et antal af ca. 100 stk. der lever som familier bestående af orne, so og grise. Hertil kommer naturligvis ræv, egern, mus, fugle og alt hvad der hører med til skovens fauna.
Vi startede nu vor rundtur, som gik nogenlunde i retningerne syd, vest, nord og øst, og man skal ikke have gået ret langt, førend man opdager at Toft Skov er meget anderledes end alle andre steder, hvor vi har færdedes. Undervejs stopper Peter Knudsen flere gange og fortæller om hvad vi ser, og det varer ikke længe før man opdager, at han er en ualmindelig lun og hyggelig fyr, til hvis ord man lige skal huske at tage glimtet i øjet i betragtning også. Bl.a. var der et sted ved en af vildsvinenes sølepladser, hvor vi blev advaret mod at komme ud pga. lugten. Den var ikke til at tage – for vildsvinene altså.
Der er det ejendommelige ved Toft Skov, at nok ligger den hen som naturreservat, men alligevel virker det hele utroligt velplejet. Forklaringen er naturligvis, at der er en fin balance mellem dyr og planter, som gør at dyrenes naturlige adfærd samtidigt holder vegetationen i ave, således at det hele giver et indtryk af velplejethed. Mon nogen af os før har prøvet at gå på et lyngareal, hvor lyngen var græsset ned til en størrelse, så det nærmest virkede som at gå på et axminstertæppe. Der herskede en særegen skønhed over naturen overalt på ruten, idet skoven vekslede med store åbne sletter, hvor vi flere gange var heldige at se store flokke af både krondyr og vildsvin, og da vejret efter dagregn nu var lunt og godt, havde al ting fået en ekstra kraft i form af både farver og dufte. Foruden disse visuelle indtryk, har Peter Knudsen alle vegne noget at fortælle om tingene. Et sted passerer vi en ældgammel eg, som har været kaldt ved flere navne. I gammel tid da vi havde havørne, hed den naturligvis Ørneegen, senere tog den sorte skovstork egen i besiddelse op til 1952, hvorfor den blev til Storkeegen, og nu er den foreløbig endt som Ugleegen fordi natuglerne har indrettet deres domicil på stedet. Et andet sted kan man endnu spore resterne af Toft skole, som lå i den nu nedlagte landsby Toft, eller ”Towt”, som den rettelig hed på egnens dialekt. Med samme glimt i øjet fortæller Peter Knudsen om en gammel degn, som underviste i geografi på følgende måde: Hvad er det blå?, spurgte han. Børnene svarede, Det er vand! Degnen spurgte så igen, Hvad er det brune? Børnene, Det er land! Hvorpå degnen sagde: Det var godt børn, lad os så komme ud for at se på det i naturen.
Der blev fra mange sider givet udtryk for at man gerne ville besøge et spændende sted, som Peter Knudsen også fortalte om. Nemlig den af ham og Lindenborg gods anlagte Tofte Sø, som dækker et areal på ikke mindre end 150 td. Land. Det spændende er, at her har skarven fået lov at rykke ind i træerne, som dog efterhånden går ud, og bestanden har nu nået et antal på over 800 reder.