1980
Lindenborg Å og Simested Å
Det var et flot syn, da ikke mindre end to store busser rullede ud fra Rold Storkro med de 81 glade deltagere, der var mødt op for at overvære den længe ventede tvillingefødsel. Denne var fastlagt til den 4. aprilsøndag, og da fødselshjælperne var Rold Skovs Venner, havde begivenheden naturligvis noget med naturen at gøre. Vi satte kursen gennem Rold og Nysom mod Nørre True, hvor vi fra ”pålidelig kilde” havde hørt, at veerne længe havde været i gang. Og når der siges længe, menes der virkelig længe, for ved fødslen det drejer sig om, er moderen nemlig fælleskilden, som er den spæde begyndelse til både Simested- og Lindenborg Å.
Om det var pålideligheden eller det var vores evne til at finde vej, der var noget galt med, skal lades usagt, for fakta er, at vi ramte åløbet ca. 2 km. for langt mod syd. Men som der blev sagt til Carsten, der havde været med den første bus: Det skal du ikke være ked af, vi tager det som en oplevelse ekstra. Og en dejlig oplevelse var det at følge Simested Å gennem enge og over grøfter, indtil vi kom så langt mod nord, at vi fandt det rigtige sted.
Her fortalte Helge bl.a. at vi faktisk stod lige på vandskellet i Himmerland, således at hvis man tænker sig, at der blev trukket en linie gennem dette punkt fra øst mod vest, vil alt vand syd og nord for denne linie løbe i hver disse to retninger. Da det i forvejen var bestemt, at busserne skulle køre os fra kilden et stykke mod nord, og da de jo holdt endnu længere mod syd end beregnet, løb Carsten tilbage for at hente dem frem til vejen mellem byerne Nysom og Ravnkilde. Herfra skulle vi køre op til stedet, hvor Lindenborg gods havde givet os lov til at starte en tur langs åen gennem Rold Vesterskov. Mens folk kom på plads i busserne, benyttede vi tiden til at give Carsten lidt mere gas, men vi blev dog enige om, at det var godt, at Helge havde fået overdraget turledelsen allerede inden vi opdagede at vi var kørt for langt. Retfærdigvis skal det dog tilføjes, at Helge havde protesteret i bussen, man da han sad i bus nr. 2, hjalp det jo ikke meget. Det var en skøn fornemmelse, at den nu genoptagne travetur foregik inde mellem store træer af blandet art, for selv om det måske er omtalt til trivialitet, kan vi ikke undlade at nævne, at også på denne tur var vejret både varmt og solrigt. Derfor virkede det også forfriskende da vi stoppede ved den rislende Grødebæk, her fortalte Helge bl.a. at det er den, som leder vandet fra den opstemmede Teglsø ned til Lindenborg Å.
Et stykke længere fremme langs åen, fandt vi en dejlig solrig plads til at holde middagsrast på. Da terrænet var meget kuperet og de mange deltagere derfor sad over et stort område, prøvede vi som noget nyt, at bede om folk selv ville passere forbi pigerne og betale deres turafgift. Dette viste sig at fungere udmærket. På et tidspunkt var Helge nødt til at forlade os, dels fordi tiden var løbet fra os, og dels fordi han skulle guide et hold lærere på en anden tur. Der var heller ingen problemer med at fortsætte alene, men der er dog en tendens til at holdet bliver mere spredt. Det er nok fordi vi mangler at Helge stopper op med mellemrum for at fortælle om dette eller hint, hvorved bagtroppen automatisk kommer med frem. Vi nåede dog alle at blive samlet da vi kom ned til Springkilden, for på dette sted var der mange som trængte til at få en slapper, samt til at blive forfrisket nede ved selve det kølige kildevand. Herfra er der jo heller ikke langt tilbage til vort udgangspunkt, og da vi efterhånden nåede vore biler, kunne man fornemme, at alle var fysisk og psykisk mætte og følte, at de havde fået meget for de 15 kr., som turen havde kostet.