1990

Rebild Bakker og Ravnkilde

Vi indledte turen med at gå over i området på nordsiden af hulvejen, hvor vi genså mange af de kendte steder, som vi før har besøgt, og da Helge fortalte om Peter Ørnebjerg, var vi nogle stykker, der følte en vis stolthed over at være nogle af dem, som har fået lov at sidde på bænken rundt om Peter Andersen Ørnebjergs langbord. Det står nu i Helges skrivehule oppe på første sal i hjemmet på Stendalsvej.

Da vi nåede ned til Ravnkilde, var der mange, der mindedes den første gang vi var der, og Marianne havde dekoreret hele kilden med øl og vand. Ved Kovadsbækken passeres hulvejen tilbage til sydsiden, og vi begynder straks opstigningen til det høje terræn bag Rold Storkro, og da flere stadig snakker om øl, bliver to mand sendt derned for at høre, om de vil sørge for at de tørstende sjæle kan blive læsket oppe på bålpladsen. Der var nemlig stedet, som Helge havde udset til hvor vi skulle holde middagshyggestund. På grund af de mange deltagere, var det nødvendigt for pigerne at bruge mere tid på opkrævnin­gen af turafgiften end normalt, men det betød jo kun, at vi også havde mere tid til hyggesnak, der jo ikke bliver ringere når den foregår over en enkelt pils eller vand. Der var også god brug for denne opladning, for nu startede den del af turen, som stillede de allerstørste krav til kondien. Fra bålpladsen går terrænet stejlt ned mod Stendalen, og da turen herfra var lagt op over Sønderkol, er der endnu højere op igen. Det svarer faktisk til en højde, som hvis man står nede ved Limfjordens bred og tænker sig, at man skulle passere op over Aalborgtårnets top. I betragtning af, at vi endnu var i marts måned, var det nu virkeligt blevet varmt, og de fysiske anstrengelser havde den virkning, at holdet blev fordelt over en meget lang strækning. Men efterhånden nåede alle dog velbeholdne tilbage til startstedet, hvor vi lige nåede at hilse på Marianne.