1989
Livø
Der blev sat nogle rekorder på Livø-turen den 18. Juni. For det første var deltagernes antal det største nogensinde, med ikke mindre end 76 personer, hvoraf én endda ankom helt fra Ulfborg. Dernæst beærede Helge Qvistorff os med at møde op med hele to piger, nemlig fru Marianne og husets næsten ekstra-datter, Sophie. Endelig havde vi denne gang fordoblet turledelse, der begge havde lavet et fortræffeligt stykke forarbejde til dagen. Udvalgsmedlemmerne Knud Andersen og Søren Vestergaard havde påtaget sig at lede denne dag, således at Helge for en gangs skyld kunne slappe af, og ind imellem opholde sig nede i bagtroppen.
Allerede ved afgangen fra Rønbjerg havn, og på sejlturen over, kunne der spores en god og livlig stemning mellem deltagerne, hvilket det pragtfulde sommervejr selvfølgelig også gjorde sit til. Ved ankomsten til Livø bød Knud Andersen os velkommen til øen, og orienterede derefter om hvorledes dagen skulle forløbe i store træk. Turen var lagt nogenlunde som en rundtur imod solens gang, dog med flere afstikkere ind til øens seværdigheder.
Første stop fandt sted i den store gård i nordenden af Livø by. Her fortalte Knud om øens historie tilbage til tiden under Vitskøl Kloster og op til vore dage. Vi fortsatte herfra mod nord, og snart efter passeres stedet mellem lave strandenge og mosearealer inden vi når frem til Kellerstenen, hvor Knud ligeledes fortalte om tiden, hvor åndssvageforsorgen havde til huse på øen. Vi drejede nu mod vest, og befandt os her midt på heden, som dog snart blev bevokset med enebær og derefter hurtigt sprang over i rigtig skov. Denne består af både nåle- og løvskov, som på Livø stadig kan ses som gammel Ege- og Hasselskov.
I denne skov slog vi os nu ned ved foden af udsigtstårnet for at lette rygsækken for den medbragte mad og drikke, samt for at give kassemester Birgit og regnskabsfører Esther lejlighed til at ordne det finansielle mellemværende. Efter denne pause overtog Søren Vestergaard ledelsen, som han indledte med at fortælle om Livøs natur med dens flora og fauna. Turen var herefter lagt mod sydvest, hvorved vi nåede ud til kysten på et højdepunkt med udsigt mod Fur, Mors og den lave sandbanke Blinderøn, hvor vi i kikkert kunne se sælerne hvile sig i det varme solskin. Også her benyttede Søren lejligheden til at delagtiggøre os i hans begejstring for den nordjyske natur. Han omtalte Rold Skov og Limfjorden som nogle af de største attraktioner vi er beriget med i vores landsdel. Samtidig skal vi forstå at værne om disse klenodier, således at de kan bevare deres værdi, også for de kommende generationer.
Turen fortsatte nu videre sydover, og ved det andet udsigtstårn gjorde vi atter holdt for at slukke vor tørst, idet varmen nu var begyndt at trykke for alvor. Herfra var der mulighed for at gå direkte tilbage til Livø By, men de fleste foretrak at tage hele strækningen med ned om Liv Tap, som var dagens sidste etape. Vel ankommet tilbage til byen var der tid til almindelig afslapning, som flere benyttede til at gå på kro, angiveligt for at genoprette væskebalancen inden vi atter skulle ombord i den gode livøfærge.
Hermed var en dejlig dag slut. Det var ikke for store ord, når der i indbydelsen stod, at Livø er ”en perle af en ø”. Det er utroligt så varieret naturen kan være på bare 320 ha., så sandelig en oplevelse for både novicer og veteraner. Vi vil nu holde sommerferie, og derpå atter vende tilbage til vor kære Rold Skov, det er jo denne og Helge som er grundlaget for at vor lille skovklub overhovedet eksisterer.