1989
Solbjerg-skovene
Når der skal fortælles om solbjergturen den 21. maj, kan man ikke undlade at medtage køreturen derned. Denne smukke dag var tillige velsignet af det skønneste sommervejr som nogen kunne ønske sig. Straks man svinger mod øst fra hadsundvejen, åbenbarer der sig det smukkeste himmerlandske landskab, med marker og skove liggende i bakke – dal. Vi passerer Bælum, og straks efter kan man fra højdedragene skimte Kattegat i det fjerne. Vi mødtes 35 mennesker ved Solbjerg kirke, som udmærker sig ved at have en mægtig bronzealderhøj liggende midt på kirkegården. På toppen af højen fortalte Helge os lidt om kirkens, højens og slægten Svanholms historie. En sådan placering af høj og kirke, vidner om forbindelsen mellem hedensk og kristen kultur.
På turen mod selve Solbjerg-skovene, som foregik i bilkortege, besøgte vi også en anden gravhøj, hvorfra der var udsigt over vildmosen med Mulbjergene og Toft Skov i baggrunden. Det var aftalt, at Helge skulle køre først og en fra turudvalget bagest. Men ak, fire biler, heraf endda to med piloter fra udvalget, tabte de øvrige af syne. Nu var gode råd dyre, for de to var ikke engang enige om hvor vi skulle køre hen. Skal sandheden frem, var det nu nok fordi vi ikke rigtig vidste hvorfra Helge ville starte traveturen. Resultatet blev da også, at vi til slut stod med skægget i postkassen på modsat side af skoven. Bedst som vi så småt var ved at planlægge en alternativ skovtur, dukkede vor redningsmand op, men vi vil på denne plads springe alle kommentarerne over, som mødte os efter at Helge havde lodset os frelste tilbage til det øvrige hold, – ikk` Birgit.
Efter disse indledende manøvrer, kunne den egentlige så endelig begynde i Solbjerg-skovene, der oprindeligt var en del af Rold Skov, menneskene har blot ophugget det mellemliggende areal. Stedet er et pragtfuldt stykke natur, som er smukt kuperet og for det meste bevokset med bøg og eg. Det er svært at finde ord for hvor skønt og behageligt det var at trave i denne skov. Solen skinnede flot gennem det lysegrønne løv, fuglene sang og luften var ren og klar uden generende insekter, som godt kan være en plage i en varm granskov. Et sted passeres pludselig en asfalteret sti gennem skoven, det er den gamle hadsundbane, som nu er omdannet til cykelsti.
Ved middagstid havde vi aftalt at mødes med skovfoged Peter Apollo, der var så venlig at fremvise Svanholm familiens gods Ravnborg for os. Det var en fornøjelse at se dette skovgods hvor orden og akkuratesse rådede overalt. Apollo fortalte os om både bygningerne, haven, skoven, søerne og driften af de 497 ha., som udgør godsets tilliggende jorder. Vi fik lejlighed til at bese en af de nye driftsbygninger, hvor der også var indrettet folkerum med gode faciliteter for godsets personale.
Efter afskeden med Peter Apollo, vendte vi tilbage til skoven, hvor vi snart fandt en lys og venlig plet til brug for vort sædvanlige middagshvil, herunder gav Knud Andersen os en orientering om Livøturen. Vi fortsatte derpå mod voldstedet ”Gaardsens Vold”, dette sted har tidligere været bevokset med nogle af Danmarks største bøge, kaldet ”De syv søstre”. Selv om der stadig står mange enorme bøge på pladsen, er der kun en af søstrene tilbage, nemlig den som bærer navnet ”Birgitte”. Fra dette sted var der nu blot en halv times vandring tilbage til bilerne, og inden vi tog afsked, blev deltagerne atter anbefalet at møde op til Livøturen. Dette er jo noget af et eksperiment, idet vi for første gang vover uden for Rold Skov området, men vi tror selv på, at det vil blive en spændende og oplevelsesrig tur. På glædeligt gensyn.