1988

Vedsted Skov og Bjergeskov

”En stor succes”. Dette må være den rette betegnelse på ”prøveskovturen”, som det mere eller mindre selvbestaltede turudvalg havde arrangeret i samarbejde med Helge V. Qvistorff. Dagen var sat til den sidste søndag i maj 1988. Mere end ½ time før starten rullede de første biler op, og da alle var samlede var der mødt 67 deltagere, 60 voksne, 7 børn samt 3 hunde.

Efter en kort velkomst, gik starten fra p-pladsen midt på Buderupholmvejen mod runddyssen ”Stenstuen”. Her fortalte en veloplagt turleder, nemlig deltager nr. 68, Helge V. Qvistorff, om dyssen i særdeleshed og om egnens oldtidsminder i almindelighed. Vi satte herfra kursen mod syd gennem Vedsted Skov, passerede Rebildvejen på højde med Rebild Hedehus, hvor vi gjorde et kort ophold. Helge Q. spurgte nu om der var interesse for at bese det nye hotel og kongrescenter i Rebild, som netop stod for sin indvielse. Da dette var tilfældet, løb han selv i forvejen for at aftale det fornødne. Man må sige, at det er imponerende, så stort og flot centeret er blevet siden vi for et år siden stod udenfor og betragtede det som nybygning. Under besøget måtte man så endnu engang erkende, at der igen var holdt spas med os, for hvem stod på 1. Sal og tog imod, selvfølgelig ingen ringere end selveste Marianne Q. Det fornødne havde blot bestået i at meddele at vi kom, og ikke i om vi måtte komme.

Efter dette besøg bevægede vi os nu op over Brunbakken, på vej mod Ravnkilden. På toppen gjorde vi holdt for at nyde vore små madpakker, og ikke mindst den smukke udsigt over Gravlev ådal. Denne udsigt er noget af det mest storslåede man kan opleve i Himmerland, og ikke mindst i det smukke sommervejr vi var begunstiget med på denne dag. Vi benyttede denne pause til at opkræve et beløb på 15 kr. pr. voksen for deltagelse i turen. Selvom vor gode ven Helge Q. har stillet sig vederlagsfrit til rådighed til at lede disse ture, er der andre små udgifter som nødvendigvis må dækkes ind. Vi håber også at kunne arrangere ting fremover, som godt må koste noget, f.eks. i form af entre til steder, som vi finder interessante.

Da varmen nu var begyndt at trykke, var det en sand vederkvægelse, at forfriske sig i den klare Ravnkilde, både hunde og mennesker blev ladet op med ny energi til fortsat vandring langs ådalen mod nord. På vejen passeres Bundgård med herlig duft af land og dyr, og med ”møngen” placeret på gammeldags vis bag gården. Ruten drejer her op langs gårdens marker og senere tilbage til skoven, her går det igen nedad, og snart efter er vi atter tilbage langs Lindenborg Å, for til sidst at nå frem til Lille Blåkilde. Vi har besøgt den før, men gensynet er skønt, også den har køligt vand til tørstende sjæle.

Fra kilden går terrænet stejlt op mod øst, vi stiger højt til vejrs, for til sidst at møde vejen som svinger mod nord forbi indhegningen med Frueskoene. Denne gang var vi mere heldige end sidste år, i modsætning til da, var der nemlig enkelte af de sjældne blomster sprunget ud. Det er nok ikke tilfældigt, at området hvor blomsterne vokser på bakkeskråningen kaldes for Bjergeskov. Endnu engang går det stejlt opad, men der er ingen kære mor, altså hvis man vil den nærmeste vej tilbage til vort udgangspunkt.

Inden vi skiltes og sagde tak til hinanden for en god dag, kunne vi allerede meddele: At som følge af denne dags succes, og den massive opbakning fra deltagernes side, vil der efter sommerferien blive arrangeret nye ture. Der bliver sikkert tale om en sensommertur, en efterårstur samt en juletur. Vi glæder os allerede.