1987

Kyø Skov, Store Økssø og Mørkeskov

På trods af, at anno 1987 nok vil huskes, som året med evig regn, er det nu lykkedes for holdet at gennemføre i alt 10 ture, uden at blive våde en eneste gang. Også den sidste søndag blev en naturoplevelse af karat. Man er atter vendt hjem med en følelse af, at netop denne tur var toppen af kransekagen. Har vi sagt dette før?

I dag er mødestedet sat ved spejdernes ”Stendalshytten” dybt inde i skoven. Herfra går turen forbi Kyø Skovhus og Klodholm mod syd, vi besøger undervejs endnu engang skovens største kæmpehøj. Denne tur er med fortsæt lagt således, at de af vore deltagere, som ikke var med på forårsturene, også får lejlighed til at bese nogle af skovens største seværdigheder. Kæmpehøjen er fra yngre stenalder og dermed ca. 6000 år gammel, den er anlagt som enkelt­mandsgrav og ikke mindre end 35 m. i diameter. Der er senere placeret nye begravelser langs randen af højen. Den følgende etape er også en gentagelse fra forårsturene, og dog er alt anderledes denne gang: Turens retning, årstiden, farverne og lyset, ja hele skovens stemning.

Vi passerer Rebild Skovhuse ved ”Bitte Hedekrog”, går gennem Havemosen med de flotte enebær og når endelig Store Økssø ved dens østbred. Vi følger søen rundt i solens retning, og drejer fra mod Fruerskov, Mørkeskov og Fællesskov. Undervejs finder vi, efter megen søgning, en nylig anlagt sø. Qvistorff har blot besøgt stedet en enkelt gang, så alle med gummistøvler bliver opfordret til at sondere terrænet, og for første gang bliver holdet spredt for alle vinde, således at der for en gangs skyld må råbes højt for at finde sammen igen. Det er lige sådan et indslag, som gør turen værd at deltage i, man fornem­mede en lille smule gamle dages orienteringsløb, hvor man somme tider havde tabt stedsansen totalt, men dog som regel ved forskellige hjælpemidler fandt næste post. En lille gruppe melder tilbage, at søen er fundet og snart efter er alle på vej derned. Den er anlagt som en andedam med jorden ladt tilbage i midten, således at denne nu danner en lille ø derude i søen. Når engang naturen får sig retableret, vil der her opstå et virkeligt smukt naturområde. Vi befinder os i nærheden af Troldefaldet og foderhuset hvor vi rastede på den allerførste tur. Qvistorff foreslår, at vi også spiser der ovre i dag, altså tilbage gennem sump og krat for at komme på fast vej. Efter megen moslen og vandring, går vi pludselig på grusvej lige op af andesøen. Er der nogen som kan erindre, at Hr. Qvistorff tidligere ”pludselig har tabt oriente­ringen?”

Sidste etape i dag går også gennem kendte steder. I Troldeskoven præsterer Qvistorff at krybe igennem det forholdsvis lille øje i Prinsessetræet, flot klaret. Fra Skovtårnet går det stejlt ned mod Store Stendal. Denne er et prægtigt stykke natur, som vi denne gang følger mod sydøst tilbage til vore biler. Hermed var det slut med vore ture for denne gang, en sørgelig kendsgerning at måtte tage til efterretning. Men glæd jer venner, Qvistorff har beredvilligt lovet at arrangere en ekstra tur udover det fastsatte program, så derfor ikke farvel, men på gensyn til Juletur den 13. december.