1987

Nørlund

Det hænder, at ting som man troede var slut dukker op igen. Dette gælder heldigvis også for de gode oplevelser. Vi har i dette tilfælde fået tilbud om at genoptage vore pragtfulde ture i den dejlige Rold Skov. Efter en pause på fire mdr. mødes vi atter med Helge Qvistorff, for at genopleve skoven når den ”falmer trindt om land”. Dette er også et gensyn med mange af vore tidligere meddelta­gere, så starten går med at hilse på, og mindes de forgangne oplevelser.

Mødestedet er ved det gamle Konradsminde glasværk midt i Nørlund Skov. Denne udgør sammen med Torstedlund Skov, den vestligste del af det samlede areal. Disse skove ejes i dag af stiftelsen ”Nørlund”, og drives samlet som Nørlund distrikt. Den landbrugsmæssige del af godset Torstedlund, hvor vi gør et kort ophold, er dog forpagtet ud som en selvstændig gård. Vi fortsætter ad vejen mod Aardestrup, men drejer kort efter atter ind i skoven, på vej ned mod Lindenborg ådal.

På turen passerer vi ”Flyverstenen”. Denne er rejst som et minde over 11 flyvere i Engelsk tjeneste, disse blev skudt ned i krigens allersidste dage, nemlig den 20. April 1945. Det fortælles, at de blev begravede 3 gange. Efter styrtet gravede tyskerne dem blot ned i skovbunden, men da stedet senere blev fundet, fik de en kristen begravelse på Aardestrup kirkegård. Dette var dog ikke tilfredsstillende for de engelske myndigheder, fordi flyverne ikke var placeret efter rangorden. Altså måtte de endnu engang graves op, for endelig at kunne finde deres sidste hvilested i fred.

Vi fortsætter rundturen gennem meget vekslende terræn og beplantning, og da Qvistorff er lidt af en drillepind, foregiver han på et tidspunkt, at han har tabt orienteringen. De ”klogeste” af os prøver at hjælpe ham med at finde verdenshjørnerne ved hjælp af solen og andre ting, men da vi kort efter passerer Nørlund savværk, går det op for os, at han har taget kraftigt ”gas” på gamle Spejdere og FDF`ere. Thi kort efter er vi atter tilbage ved vore biler, efter endnu en dejlig dag i den store skov. Morale: Herefter får Hr. Qvistorff lov til at ”sejle sin egen sø”.